Uenighed om erhvervsevnetab efter smerter i hænder og arme

Klager blev sygemeldt med smerter i hænder og arme og gennemførte efterfølgende en virksomhedspraktik på 6 timer om ugen, inden hun senere fik tilkendt seniorpension. Selskabet havde udbetalt midlertidige ydelser i en periode, men stoppede udbetalingen, fordi man vurderede, at klagers generelle erhvervsevne ikke var nedsat med mindst to tredjedele. Nævnet var ikke uenig i, at selskabet overgik til en vurdering af den generelle erhvervsevne på det tidspunkt, hvor klagers tilstand blev anset som stationær. Men nævnet fandt, at klager havde bevist, at hendes erhvervsevne efter dette tidspunkt faktisk var nedsat med to tredjedele. Der blev lagt vægt på, at klager havde betydelige helbredsmæssige gener, et markant nedsat funktionsniveau, og at hun i arbejdsprøvningen kun havde kunnet klare 6 timers arbejde om ugen. Klager fik derfor medhold. Sagen viser, at konkrete resultater fra arbejdsprøvning kan være afgørende bevis for graden af nedsat erhvervsevne, og at selskabets egen vurdering ikke nødvendigvis er den endelige, hvis den faktiske arbejdsevne dokumenteret er meget lav.