Klage over rådgivning ved udskudt udbetaling fra rateforsikring

Sagen drejede sig om, hvorvidt en pensionskunde havde fået mangelfuld rådgivning i forbindelse med, at udbetalingen af hendes rateforsikring blev udskudt fra 2016 til 2023. Klager mente, at udskydelsen havde påført hende et stort økonomisk tab, og at en senere rådgiver havde anbefalet, at udbetalingerne straks blev igangsat. Selskabet forklarede, at der ved udskydelse af udbetalingstidspunktet altid skulle foretages en ny beregning, så de fremtidige ydelser blev tilpasset både den opsparede kapital og det nye, senere udbetalingstidspunkt. Ankenævnet fandt, at klager ikke havde løftet bevisbyrden for, at selskabet havde ydet mangelfuld rådgivning, og heller ikke for, at hun havde lidt et økonomisk tab som følge af udskydelsen. Selskabet fik derfor medhold i sagen. Sagen viser, at det er kunden, der skal bevise, at der er sket fejlrådgivning, og at det ikke er nok blot at pege på, at en senere rådgiver havde en anden anbefaling. Den viser også, at en udskydelse af pensionsudbetaling ikke i sig selv er ensbetydende med et tab, da ydelserne normalt omberegnes for at afspejle den længere opsparingsperiode og det senere udbetalingstidspunkt.