Stop af erhvervsevnetabsydelser efter fibromyalgi og fleksjob

Sagen handlede om en kvinde, der efter tidligere piskesmæld blev sygemeldt på grund af udbredte smerter og senere fik diagnosen fibromyalgi. Hun modtog i en periode erhvervsevnetabsydelser fra sin pensionsordning, mens hun gradvist genoptog arbejdet med et reduceret timetal og senere blev ansat i fleksjob med 15 timer om ugen i en stilling, der lignede hendes tidligere job. Selskabet stoppede udbetalingerne, da det vurderede, at hendes generelle erhvervsevne ikke længere var nedsat med mindst halvdelen. Selskabet pegede blandt andet på, at hendes skånehensyn ikke var fuldt tilgodeset i arbejdsprøvningen, og at der var uoverensstemmelse mellem hendes angivne smerteniveau og den milde medicinske behandling, hun modtog. Ankenævnet gav selskabet medhold og lagde vægt på, at klager havde begrænsede skånehensyn, at hun havde formået at genoptage et arbejde meget lig sit tidligere, og at hendes gener var subjektive uden lægelig dokumentation for, at hun ikke kunne arbejde mindst halv tid. Sagen viser, at det ved vurdering af erhvervsevnetab lægges stor vægt på objektiv dokumentation og faktisk arbejdsevne, og at subjektive smerteangivelser alene sjældent er tilstrækkelige til at opretholde en udbetaling, når personen faktisk er i stand til at arbejde i et betydeligt omfang.