Uenighed om erstatningsrejse efter epilepsianfald på ferie

Sagen handlede om en klager, der sammen med sin ægtefælle var på en kombineret rejse med et højskoleophold i Danmark og en efterfølgende rundrejse i udlandet. Klager fik et epilepsianfald og blev indlagt til observation, men blev udskrevet samme dag. Hun kunne dog ikke nå flyet til udlandet og havde behov for restitution. Selskabet afviste at yde erstatningsrejse, fordi hun ikke havde været indlagt i mindst halvdelen af rejseperioden, og fordi der ikke var sket hjemtransport. Selskabet ydede i stedet erstatning for de ødelagte feriedage i udlandet, beregnet som et gennemsnit af rejsens samlede pris pr. dag. Klager mente, at dette var urimeligt, da størstedelen af rejsens pris var knyttet til rundrejsen i udlandet, og påberåbte sig aftalelovens regler om urimelige aftalevilkår. Nævnet kunne ikke kritisere selskabets afgørelse. Nævnet lagde vægt på, at klagers situation ikke kunne sammenlignes med en hjemtransport i forsikringsbetingelsernes forstand, og at erstatningsopgørelsen for de ødelagte feriedage var rimelig. Sagen viser, at rejseforsikringers dækning for erstatningsrejse ofte kræver en vis grad af indlæggelse eller hjemtransport, og at erstatning for ødelagte feriedage typisk beregnes som et gennemsnit af rejsens samlede pris, uanset hvordan prisen er sammensat mellem de forskellige dele af rejsen.