Fuld selvrisiko efter harmonikasammenstød med tre biler

Sagen omhandlede en trebilsulykke, hvor klager blev opkrævet fuld selvrisiko af sit forsikringsselskab. Klager mente, at hun var uden skyld og forklarede, at hun var blevet skubbet ind i den forankørende bil af den bagvedkørende, et såkaldt harmonikasammenstød. Selskabet lagde derimod vægt på, at de to modparter havde ensartede forklaringer om hændelsesforløbet, mens klagers forklaring afveg fra begge. Ud fra parternes forklaringer lagde selskabet til grund, at den forankørende bil bremsede op af trafikale årsager, at klager selv ramte denne bil først, og at hun derefter blev ramt bagfra og igen stødte ind i den forankørende bil. Ankenævnet fandt efter en samlet vurdering, at klager havde det fulde ansvar for skaden på den forankørende bil, og at selskabet derfor med rette kunne opkræve fuld selvrisiko. Sagen viser, at i tvister om skyldfordeling ved trafikuheld lægges der ofte afgørende vægt på, om flere parters forklaringer stemmer overens, og at en enkeltstående afvigende forklaring kan have svært ved at stå imod flere samstemmende vidneudsagn.