Afslag på invalidesum trods senere tilkendt seniorpension

Sagen handlede om en mand, der efter sygemelding med blødersygdom og knæsmerter søgte om udbetaling af invalidesum fra sin pensionsordning. Han blev raskmeldt efter nogle måneder, gik på efterløn og fik senere tilkendt seniorpension fra det offentlige. Selskabet afviste at udbetale invalidesum, fordi det ikke var dokumenteret, at hans generelle erhvervsevne var varigt nedsat til under en tredjedel af det normale. Ankenævnet var enig med selskabet. Nævnet lagde vægt på, at klager ikke havde bevist, at han ikke ville kunne arbejde og tjene mindst en tredjedel af, hvad der er sædvanligt for en fuldt erhvervsdygtig person med tilsvarende uddannelse og alder, hvis han fik de rette skånehensyn på det brede arbejdsmarked. Karakteren af klagers gener og de skånehensyn, der kunne tages, spillede en central rolle i vurderingen. At klager var blevet tilkendt seniorpension var altså ikke i sig selv nok til at udløse invalidesum fra forsikringen, da kriterierne for de to ydelser ikke er de samme. Sagen viser, at det er kunden, der skal bevise en varig og betydelig nedsættelse af erhvervsevnen for at få udbetalt invalidesum, og at en vurdering fra det offentlige system ikke automatisk overføres til en privat forsikringsaftale.