Afslag på invalidepension efter hånd- og armskade som sportsdommer

Sagen drejede sig om en tidligere akademiker, der efter en hånd- og armskade opstået som frivillig sportsdommer søgte om invalidepension fra sin pensionskasse på grund af nedsat erhvervsevne. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring havde vurderet hans varige mén til 25 procent, mens Ankestyrelsen vurderede hans erhvervsevnetab til under 15 procent. Selskabet afslog udbetaling, da klageren ikke havde bevist, at hans fagspecifikke erhvervsevne var nedsat med to tredjedele eller mere, hvilket var kravet for udbetaling. Nævnet var enig med selskabet og fandt, at selv om klagerens erhvervsevne inden for hans fagområde var påvirket af skaden, var det ikke bevist, at nedsættelsen var så alvorlig som krævet. Nævnet lagde vægt på, at lægelige oplysninger ikke beskrev gener, der var uforenelige med at udføre relevant arbejde mindst en tredjedel af tiden, hvis der blev taget hensyn til hans skånebehov, og at klageren var højrehåndet, mens skaden sad i den venstre hånd. Sagen viser, at der ved fagspecifikke erhvervsevnetabsdækninger stilles konkrete og ofte høje krav til dokumentation af, hvor alvorligt en skade begrænser evnen til at udføre netop det arbejde, man er uddannet til, og at vurderinger fra andre offentlige instanser ikke automatisk overføres til private pensionsordninger.