Stop af erhvervsevnetabsdækning efter cykelulykke med håndledsbrud

Sagen handlede om en klage over afslag på fortsat erhvervsevnetabsdækning under en individuel pensionsordning. Klager, der drev selvstændig virksomhed, havde efter en cykelulykke pådraget sig håndledsbrud, hjernerystelse og knæsmerter, og hendes arbejdsevne var derefter nedsat i perioder. Selskabet ydede midlertidig dækning i en periode, men vurderede efterfølgende, at klagers generelle erhvervsevne ikke var nedsat med mindst halvdelen, og stoppede derfor udbetalingen. Nævnet gav selskabet medhold. Det blev lagt til grund, at klagers skånehensyn ikke i sig selv udelukkede, at hun kunne arbejde mindst halv tid på det brede arbejdsmarked, og at der ikke var dokumentation for en helbredsmæssig forværring, som kunne forklare en markant nedgang i arbejdstid. Nævnet lagde også vægt på, at en neuropsykologisk test blev vurderet ugyldig, fordi klager havde besvaret den usædvanligt dårligt, samt at hun fortsat arbejdede i sin egen virksomhed og potentielt kunne øge sin arbejdstid i en mindre krævende stilling. Sagen viser, at vurderingen af erhvervsevnetab tager udgangspunkt i den generelle arbejdsevne på hele arbejdsmarkedet, ikke kun i den konkrete stilling, og at manglende dokumentation for forværring kan være afgørende for udfaldet af sådanne sager.