Uenighed om kompensation for ødelagte feriedøgn ved sygdom

Sagen handlede om en familie, der blev syge med diarré og opkast under en ferie, og hvor forsikringstageren ønskede kompensation for ødelagte feriedøgn til sig selv og sine to hjemmeboende børn. Selskabet havde udbetalt kompensation for to dage til klager, hans søn og hustruen som sygeledsager, og efterfølgende yderligere to dage til datteren. Klager ønskede kompensation for i alt tre til fire dage, men selskabet afviste at udbetale mere, blandt andet fordi familien ikke havde søgt læge og derfor ikke var blevet ordineret ro og hvile. Ankenævnet fandt, at der ikke var grundlag for at kritisere selskabets vurdering, og selskabet fik derfor medhold. Sagen viser, at det ved krav om feriekompensation for sygdom er vigtigt at kunne dokumentere omfanget og varigheden af sygdommen, gerne ved lægekontakt under rejsen. Uden dokumentation for, at der har været behov for ro og hvile i det påståede antal dage, kan selskabet lægge vægt på den mindre dokumenterede periode. For forbrugere er lærdommen, at man bør søge læge så tidligt som muligt under en rejsesygdom, både for egen sundheds skyld og for at sikre bevis, hvis man senere vil gøre krav på erstatning eller kompensation fra sin rejseforsikring.