Afslag på pensionsdækning ved nedsat erhvervsevne efter fleksjob

Sagen drejede sig om en kvinde, der efter en ulykke i 2018 fik hjernerystelse og senere gik ned i arbejdstid til et fleksjob på 12 timer om ugen. Hun krævede fortsat dækning fra sin pensionsordning i form af indbetalingssikring og udbetalinger, men selskabet afviste dette med henvisning til, at hendes generelle erhvervsevne ikke var nedsat med mindst halvdelen. Ankenævnet kunne ikke kritisere selskabets vurdering. Nævnet lagde vægt på, at klagers skånehensyn ikke i sig selv betød, at hun var ude af stand til at arbejde på mindst halv tid, og at de medicinske oplysninger, herunder en normal MR-scanning og journaloplysninger om bedring af hovedpine, ikke støttede et så alvorligt erhvervsevnetab som krævet for udbetaling. Sagen viser, at vurderingen af erhvervsevnetab i pensionsordninger tager udgangspunkt i den generelle arbejdsevne og ikke kun i de konkrete skånehensyn eller det faktiske antal arbejdstimer, en person udfører. Det er dokumentationen fra de lægelige undersøgelser, der ofte bliver afgørende for, om der kan opnås dækning. For forbrugere er det vigtigt at være opmærksom på, at selv om man har nedsat arbejdstid, betyder det ikke automatisk, at forsikringens kriterier for erhvervsevnetab er opfyldt.