Mand tabte strid om erstatning for stjålet Omega-ur

En mand fik stjålet sit Omega Seamaster Aqua Terra ur og anmeldte tyveriet til sit forsikringsselskab under familieforsikringen. Selskabet anerkendte dækningen og tilbød en dagsværdierstatning på 27.528 kroner, samtidig med at man ville dække klagers udgifter på 6.650 kroner til et tidligere serviceeftersyn af uret.

Klager mente dog, at erstatningen skulle svare til den faktiske markedspris for et tilsvarende serviceret ur i god stand. Han pegede på, at selskabet havde brugt en uautoriseret onlineannonce som grundlag for prisfastsættelsen, hvor hverken urets ægthed eller stand kunne garanteres. Klager fremhævede desuden, at hans eget ur var blevet serviceret hos en urforhandler, hvilket han mente dokumenterede, at uret var i en stand tæt på nyt.

Selskabet fastholdt sin opgørelse og oplyste, at klager alene havde indsendt et foto af uret samt en kvittering for serviceeftersynet. Selskabets egen undersøgelse hos en urforhandler viste, at et identisk certificeret ur med originale papirer og i meget god stand kunne købes for mellem 25.963 og 26.806 kroner. Selskabet bemærkede desuden, at klager ikke længere var i besiddelse af sine originale papirer til uret.

Ankenævnet fandt ikke grundlag for at kritisere selskabets erstatningsopgørelse. Nævnet lagde vægt på, at selskabet havde taget udgangspunkt i en dokumenteret salgspris for et lignende ur med en handelsværdi på 26.806 kroner, hvor uret var verificeret som ægte og solgt med originale papirer. Da klager manglede sine egne papirer og ikke havde fremlagt dokumentation for en højere erstatning, fandt nævnet ikke selskabets tilbud urimeligt.

Sagen viser, at det ved værdifastsættelse af værdifulde genstande som ure kan være afgørende at kunne dokumentere både ægthed, stand og eventuelle originale papirer, hvis man ønsker en højere erstatning end selskabets vurdering.

Læs hele afgørelsen fra Ankenævnet for Forsikring.