Bådejer fik medhold i krav om ny mast efter uenighed om reparationsmetode

En bådejer anmeldte en skade på sin bådmast, efter at en ufrivillig bomning i kraftig vind havde forårsaget revner i masten. Selskabet afviste først at dække skaden og henviste til, at revnerne skyldtes slid og ælde frem for den anmeldte hændelse.

For at få klarhed over, hvornår revnerne var opstået, fik bådejeren masten skåret over, så brudfladerne kunne undersøges nærmere. Efterfølgende anerkendte selskabet at dække skaden med 35.000 kroner, et beløb der byggede på et tidligere prisoverslag fra en rigger, som havde foreslået at montere en halvskal over revnerne. Riggeren trak sig dog siden fra opgaven.

Bådejeren mente ikke, at reparationen længere kunne udføres som oprindeligt beskrevet, og krævede i stedet erstatning til en helt ny masteprofil. Både det mastefirma, der skulle udføre arbejdet, og producenten af masten anbefalede udskiftning frem for reparation.

Ankenævnet gav bådejeren medhold. Nævnet lagde vægt på, at den oprindeligt foreslåede reparationsmetode ikke længere var mulig, efter at masten var blevet skåret over, og at selskabet ikke havde peget på andre konkrete reparationsmuligheder eller priser. Nævnet bemærkede desuden, at det var selskabet, der havde bevisbyrden for, at skaden skyldtes slid og ælde, og at det var rimeligt, at bådejeren fik undersøgt masten nærmere, efter at selskabet i første omgang havde afvist skaden.

Dermed måtte selskabet bære risikoen for, at den oprindelige reparationsmetode ikke længere kunne anvendes, og dække udgiften til en ny masteprofil.

Sagen viser, at forsikringsselskaber bør fremlægge konkrete og holdbare reparationsforslag, når erstatningens størrelse skal fastlægges, og at bådejere, der får afvist en skade, kan have ret til at undersøge sagen nærmere uden at miste erstatningen.

Læs hele afgørelsen fra Ankenævnet for Forsikring.