Strid om erstatningens størrelse for stjålet Omega Seamaster ur

Sagen handlede om opgørelsen af erstatning for et stjålet Omega Seamaster Aqua Terra ur under en familieforsikring. Selskabet anerkendte dækning for tyveriet og tilbød en dagsværdierstatning på 27.528 kroner samt godtgørelse for et forudgående serviceeftersyn på 6.650 kroner. Klager mente, at erstatningen skulle svare til markedsprisen for et lignende serviceret ur i god stand, og påpegede at selskabet havde brugt en uautoriseret onlineannonce som grundlag, hvor ægthed og stand ikke kunne garanteres. Klager fremhævede, at hans eget ur var serviceret hos en urforhandler, hvilket efter hans opfattelse dokumenterede en stand tæt på ny. Selskabet fastholdt, at klager alene havde fremlagt et foto og en servicekvittering, mens selskabets egen undersøgelse hos en urforhandler viste, at et identisk certificeret ur med originale papirer i meget god stand kunne købes for 25.963 til 26.806 kroner. Klager havde desuden ikke sine originale papirer til uret. Ankenævnet fandt ikke grundlag for at kritisere selskabets opgørelse, da den var baseret på en dokumenteret handelsværdi, og klager ikke havde fremlagt tilstrækkelig dokumentation for en højere erstatning. Sagen viser, at det ved værdifastsættelse er vigtigt at kunne dokumentere både ægthed, stand og eventuelle originale papirer.