Fotos på nettet fik selskab til at stoppe erhvervsevnedækning, men sag endte uafgjort

En mand, der siden 2012 havde fået udbetalt erstatning for tab af erhvervsevne på grund af en bindevævssygdom, arbejdede gennem flere år i fleksjob på nedsat tid. I 2025 stoppede hans pensionsselskab udbetalingerne og krævede penge tilbagebetalt for en periode tilbage i tid.

Baggrunden var, at selskabet via internettet havde fundet billeder, der viste manden som fotograf ved koncerter, festivaler og sportsarrangementer, herunder professionelt udseende portrætfotos. Selskabet mente, at denne aktivitet stod i skarp kontrast til de helbredsgener, manden havde oplyst, og at der var sket en bedring af hans tilstand, som han ikke havde informeret om. Selskabet vurderede derfor, at han havde tilsidesat sin oplysningspligt, og ophævede forsikringen med krav om tilbagebetaling af et beløb på 77.285 kroner.

Manden bestred selskabets opfattelse og klagede til Ankenævnet for Forsikring. Sagen handlede dermed om, hvorvidt internetfund af fritidsaktiviteter kunne dokumentere, at hans erhvervsevne reelt var bedre, end han havde oplyst, og om han havde brudt sin oplysningspligt over for selskabet.

Ankenævnet tog imidlertid ikke stilling til, hvem der havde ret. Nævnet vurderede, at sagen rummede så komplicerede spørgsmål om mandens reelle funktionsniveau og troværdighed, at den ikke kunne afgøres på det skriftlige grundlag, som nævnet normalt arbejder ud fra. Nævnet bemærkede, at selskabet kunne have iværksat egentlig observation for at opnå et bedre bevisgrundlag, og at sagen i stedet krævede mundtlige forklaringer, vidneafhøringer og eventuelt en udtalelse fra Retslægerådet.

Sagen blev derfor afvist fra behandling i Ankenævnet og henvist til domstolene. Afgørelsen viser, at ankenævnet ikke behandler sager, hvor bevisførelsen om komplekse helbreds- og troværdighedsspørgsmål er for omfattende til en skriftlig klagesagsproces, og at sådanne tvister i stedet må løses ved domstolene.

Læs hele afgørelsen fra Ankenævnet for Forsikring.