Spring til indhold
forsikring.aiDK
Menu

Uenighed om stjålne tasker fra bil sender sag videre til domstolene

En mand krævede erstatning for tyvekoster fra sin bil efter indbrud i udlandet, men skiftende oplysninger fik Ankenævnet til at afvise sagen.

Publiceret 2 min læsetid
Åbent bagagerum på en bil om natten med spredte genstande, der antyder biltyveri
Åbent bagagerum på en bil om natten med spredte genstande, der antyder biltyveri

Denne artikel er skrevet med hjælp fra kunstig intelligens baseret på kilden, der er angivet nedenfor. Tjek altid originalkilden.

En mand oplevede indbrud i sin bil under en rejse i udlandet og anmeldte telefonisk tyveri af elektronik og en Mulberry-taske til sit forsikringsselskab Topdanmark. Kort tid efter indsendte han en skriftlig opgørelse over kravet, som i stedet for Mulberry-tasken indeholdt flere Louis Vuitton-tasker til en samlet værdi af 78.390 kroner.

Selskabet erstattede en mindre del af kravet, herunder AirPods og et lommeur, men afviste at dække resten. Baggrunden var, at mandens forklaringer ændrede sig undervejs i sagen.

Ved en samtale med selskabets skadeinspektør fortalte han, at han havde set en gerningsmand løbe fra bilen med en rygsæk, uden Louis Vuitton-tasker synlige. Det stemte ikke overens med den oprindelige anmeldelse, hvor gerningsmanden ikke blev nævnt.

Selskabet pegede desuden på, at et billede af bagagerummet, taget kort før anmeldelsen, ikke viste de tasker, som senere blev opgjort som stjålet.

Manden forklarede uoverensstemmelserne med, at situationen var kaotisk, og at han ikke fik overblik over de stjålne genstande, før politiet havde afsluttet sin undersøgelse af bilen. Han henviste også til, at den type indbrud ofte begås af flere personer, hvilket kunne forklare, at ikke alle genstande blev set hos den samme gerningsmand.

Ankenævnet for Forsikring vurderede, at sagen ikke kunne afgøres på det skriftlige grundlag alene. Der var tale om så væsentlige uoverensstemmelser mellem forklaringerne, at det ville kræve mundtlig bevisførelse, herunder partsforklaringer og eventuelt yderligere dokumentation fra det udenlandske politi, for at kunne afklare hvad der reelt var sket. Da nævnet ikke har mulighed for at føre den type bevis, blev sagen afvist med henvisning til vedtægternes paragraf om afvisning.

Afgørelsen betyder, at sagen i stedet må afgøres ved domstolene, hvis manden ønsker at forfølge sit krav videre. Den illustrerer, at forsikringstageres forklaringer bør være konsistente fra første anmeldelse, da modstridende oplysninger kan medføre, at en sag ikke kan afgøres af Ankenævnet og i stedet må gå videre i retssystemet.

Læs hele afgørelsen fra Ankenævnet for Forsikring.

Kilder

Relevante afgørelser fra Ankenævnet for Forsikring

Alle sager

Læs også