Uenighed om advokatsalær dækket af retshjælpsforsikring i udenlandsk retssag

Sagen handlede om en klager, der havde fået dækning gennem sin retshjælpsforsikring i forbindelse med en retssag i udlandet, hvor hendes advokat var udenlandsk. Selskabet anerkendte at betale 25.000 kroner til advokaten, men afviste at dække et højere salær, fordi det ikke var opgjort efter forsikringsbetingelsernes regler om salærberegning, men i stedet efter en fast timesats og medgået tid. Ankenævnet fandt, at klager ikke havde bevist, at selskabet havde anerkendt at dække en bestemt procentdel af sagens omkostninger. Ifølge forsikringsbetingelserne skulle salæret beregnes efter de vejledende salærtakster, som landsretspræsidenterne har fastsat, og nævnet kunne ikke pålægge selskabet at beregne salæret på anden måde. Nævnet lagde også vægt på, at advokaten efter vilkårene havde et direkte krav mod selskabet og var afskåret fra at kræve yderligere salær hos klager selv. Spørgsmål om størrelsen af det salær, advokaten krævede, hørte under de udenlandske advokatmyndigheder og kunne ikke afgøres af det danske ankenævn. Selskabet fik derfor medhold. Sagen viser, at retshjælpsforsikringer typisk fastsætter, at advokatsalær skal opgøres efter bestemte takster, og at tvister om salærets størrelse i udlandet ikke nødvendigvis kan løses af det danske ankenævn.