Uenighed om erstatning efter brand i oliefyr og sodskade

Sagen handlede om en brand i et oliefyr, hvor klager var uenig i selskabets opgørelse af erstatningen. Klager ønskede erstatning til at udskifte oliefyret med fjernvarme eller varmepumpe som følge af krav om lovliggørelse, men nævnet fandt ikke, at det var bevist, at en reparation af oliefyrsbrænderen med bevaring af den eksisterende kedel var ulovlig efter det gældende bygningsreglement. Der forelå et VVS-tilbud på reparation, hvilket talte imod klagers krav om en mere omfattende og dyrere løsning. Klager havde også bedt om retshjælpsdækning til en isoleret bevisoptagelse i form af syn og skøn, men nævnet fandt ikke grundlag for at kritisere selskabets afvisning heraf. På sodskadeområdet lagde nævnet vægt på, at klager selv havde afvist selskabets forslag om yderligere besigtigelse, og at selskabet havde tilbudt en kontanterstatning på 15.000 kroner. Endelig fandt nævnet ikke grund til at kritisere selskabets tilbud om 12.000 kroner i genhusningsgodtgørelse i form af kørselsgodtgørelse til eget sommerhus. Samlet gav sagen selskabet medhold på alle punkter. Sagen viser, at det er vigtigt at kunne dokumentere, at en skade kræver en bestemt løsning frem for en billigere reparation, og at man bør medvirke til besigtigelser for at sikre en korrekt erstatningsopgørelse.