Uenighed om erstatningens størrelse ved tandimplantater i udlandet

Klager havde fået foretaget tandbehandling i udlandet, hvor der blev indsat fire nye implantater i forbindelse med reparation af to gamle broer. Selskabet anerkendte dækning af implantatbehandlingen på én af tænderne, men afviste dækning af de øvrige implantater. Klager var utilfreds med den erstatning, selskabet havde beregnet, og henviste til, at selskabets egen ydelsesliste angav en højere sats for implantatbehandling. Selskabet fastholdt, at erstatningen skulle fastsættes efter selskabets refusionspriser. Da det ikke var muligt præcist at fastlægge, hvilke udgifter der angik den anerkendte tand, fandt Ankenævnet, at erstatningen måtte fastsættes skønsmæssigt. Nævnet beregnede en gennemsnitspris pr. implantat baseret på den samlede regning, og fastsatte erstatningen til dette gennemsnitsbeløb, hvilket gav klager delvist medhold. Sagen viser, at når det ikke er muligt at dokumentere udgifter til enkelte behandlinger separat, kan erstatningen fastsættes skønsmæssigt ud fra en gennemsnitsberegning, og at forsikringstagere bør sørge for tydelig specifikation af regninger ved behandling i udlandet for at undgå denne form for usikkerhed.