Afvist dækning af færdselsuheld efter forsinket betaling af bilforsikring
- Selskab
- Forsia Forsikring
- Lovhenvisninger
- forsikringsaftaleloven §§ 12-17
- Stikord
- opsigelse · præmiebetaling · forsikringstiden · dagsgebyr · meddelelser
Hvad sagen handlede om
Klager havde en flexleasing-bilforsikring hos Forsia, hvor præmien blev opkrævet årligt. Efter manglende betaling af den helårlige præmie sendte selskabet en rykker med varsel om, at forsikringen ville blive opsagt, hvis betaling ikke skete inden en given frist. Klager betalte til sidst for sent, og kort tid efter var bilen involveret i et færdselsuheld. Selskabet afviste at dække skaden med henvisning til, at forsikringen allerede var ophørt på skadetidspunktet som følge af den manglende rettidige betaling. Klager hævdede, at han ikke havde modtaget opsigelsen eller besked om ophør. Ankenævnet fandt, at klager var klageberettiget, selvom forsikringen formelt var tegnet gennem hans firma, da det afgørende var, hvem der reelt brugte bilen. Nævnet lagde til grund, at selskabets breve var kommet frem til klager, og at opsigelsen var foretaget i overensstemmelse med reglerne i forsikringsaftaleloven om opsigelse ved manglende præmiebetaling. Da forsikringen dermed var udløbet før uheldet, kunne nævnet ikke kritisere selskabets afgørelse om at afvise dækning. Sagen understreger vigtigheden af at betale forsikringspræmier rettidigt og reagere hurtigt på rykkerskrivelser for at undgå, at forsikringsdækningen bortfalder.
Resuméet stammer fra Ankenævnet for Forsikrings offentliggjorte afgørelse. Forklaringen nedenfor er skrevet med hjælp fra kunstig intelligens og kontrolleret for anonymisering.
Nævnets resumé
Resumé
Klager over selskabets afvisning af dækning for færdselsuheld. Klager havde tegnet flexleasing-bilforsikring på sin leasede bil, hvor præmien blev opkrævet helårligt via indbetalingskort. Den 10/10 2022 udstedte selskabet helårlig præmieopkrævning pr. brev til klagers firma med betalingsfrist den 2/11 2022. Den 7/12 2022 udstedte selskabet rykker pr. brev med besked om, at klagers forsikringer ville blive opsagt med ophør pr. 2/1 2023, såfremt selskabet ikke modtog betalingen inden den 2/1 2023. Klager indbetalte skyldig præmie den 23/1 2023. Den 18/2 2023 var klagers bil impliceret i et færdselsuheld. Klager betalte den 3/3 2023 4 dagsbøder til FDIM for perioden 20/2 2023 - 23/2 2023. Selskabet afviste dækning med henvisning til, at klagers forsikring var ophørt forud for færdselsuheldet. Klager anførte, at han ikke havde modtaget opsigelse eller besked om, at forsikringen var ophørt, og at forsikringen først var blevet opsagt den 20/2 2023, da sagen blev registreret hos FDIM. Selskabet anførte, at sagen skulle afvises, idet der var tale om en erhvervsforsikring. Selskabet anførte i anden række, at at alle brevene var sendt til samme adresse, at selskabet ikke har fået nogen af brevene retur fra postvæsenet, at der først skete registrering hos DFIM den 20/2 2023, idet sagen blev behandlet manuelt ved selskabet, og at selskabet - da klager indbetalte den skyldige præmie den 23/1 2023 - afviste genoptagelse af klagers forsikring på grund af skyldige dagsgebyrer til DFIM. Det fremgik af forsikringsbetingelserne, at "forsikringstager og enhver, som med din tilladelse bruger bilen" var sikrede. Det fremgik af policen, at bilen skulle anvendes privat. Leasingselskabet var registreret som primær ejer, og klagers firma som primær bruger. På den baggrund fandt nævnet, at klager - når tvisten angik, om selskabet retmæssigt havde opsagt forsikringen - var klageberettiget. Nævnet fandt, at det måtte lægges til grund, at selskabets meddelelser var kommet frem. Nævnet fandt, at selskabets opsigelse var i overensstemmelse med proceduren i forsikringsaftalelovens xxxPARAGRAPHxxxxxxPARAGRAPHxxx 12-17 og at forsikringen udløb inden færdselsuheldet. Nævnet kunne derfor ikke kritisere selskabets afgørelse.
Resultat
SELSKAB MEDHOLD
Søgeord
AUTOFORSIKRING, KASKOFORSIKRING, FORSIKRINGSTIDEN, PRÆMIETILBAGEBETALING, OPSIGELSE, MEDDELELSER, DAGSGEBYR
Kilde
Spørgsmål og svar om emnet
Flere sager om samme emne
- BilforsikringMedhold til selskabet
Uenighed om totalskadet bil og afmelding fra Motorregistret
En bilejer klagede over, at selskabet afviste at dække skader på hendes bil, og at selskabet havde afmeldt bilen i Motorregistret, hvilket ville medføre …
- BilforsikringMedhold til selskabet
Afvist kaskodækning efter påstået sammenstød med rådyr og træ
Sagen handlede om en bilist, der anmeldte en kaskoskade, efter at han angiveligt havde påkørt et træ i et forsøg på at undvige en flok rådyr.
- BilforsikringMedhold til selskabet
Afslag på dækning af totalskadet bil efter uheld på landevej
Klager havde anmeldt, at han var kørt galt på en landevej, og krævede dækning fra sin autoforsikring.
- BilforsikringMedhold til selskabet
Afvist dækning af anmeldt biltyveri efter uoverensstemmelser
En mand anmeldte, at hans bil var blevet stjålet, mens han besøgte et familiemedlem.
- BilforsikringMedhold til selskabet
Uenighed om erstatningsopgørelse for totalskadet Toyota Verso
En kunde klagede over erstatningen for sin totalskadede Toyota Verso fra 2009 med højt kilometertal.