Selskab afviste at tegne frivillige bilforsikringer for kunde

Sagen drejede sig om, hvorvidt et forsikringsselskab kunne nægte at tegne ikke-lovpligtige forsikringer for en kunde. Selskabet afviste at tilbyde klageren forsikringer ud over de lovpligtige, med henvisning til selskabets forretningsmodel, der lagde vægt på kundens omdømme og holdning til forsikring. Selskabet mente, at klagerens adfærd over for medarbejdere viste, at han ikke levede op til disse krav. Nævnet fastslog, at et forsikringsselskab som udgangspunkt ikke har pligt til at forsikre en person, bortset fra lovpligtige forsikringer som eksempelvis ansvarsforsikring for motorkøretøjer. Selskabet var derfor berettiget til at afvise at tegne øvrige forsikringer for klageren. Nævnet lagde dog vægt på, at klageren efter forsikringsaftaleloven havde krav på en begrundelse for afslaget, hvis han bad om det, og at selskabet havde givet en sådan begrundelse. Sagen illustrerer, at forsikringsselskaber som udgangspunkt har frihed til at vælge deres kunder inden for de ikke-lovpligtige forsikringsprodukter, men at kunden har ret til at få en begrundelse, hvis et sådant afslag gives. For lovpligtige forsikringer, som ansvarsforsikring for biler, gælder der derimod en kontraheringspligt, som selskabet ikke kan fravige.