Uenighed om dækning af bilskade efter skiftende forklaringer om påkørsel

Klager anmeldte en skade på sin bil, men gav først en forklaring om, at han havde ramt en høj kant, og senere en anden forklaring om, at han var kørt ind på en cykelsti og havde ramt et metalhegn. Han kørte videre i bilen, indtil den stoppede, og fik den skubbet til en tankstation. Selskabet afviste dækning, da man ikke havde tillid til klagers oplysninger og mente, at det ikke var sandsynliggjort, at der var sket en dækningsberettigende skade som beskrevet. Selskabet henviste desuden til, at klager under alle omstændigheder havde tilsidesat sin pligt til at begrænse skaden ved at køre videre. Ankenævnets flertal fandt, at klager tilstrækkeligt havde bevist, at der var sket en kollision med metalhegnet, og selskabet skulle derfor anerkende skaden og opgøre erstatningen for påkørselsskaderne. Men flertallet fandt samtidig, at klager havde handlet groft uagtsomt ved at fortsætte med at køre, selvom han måtte have bemærket, at der løb væske ud af bilen, hvilket burde have fået ham til at stoppe. Selskabet skulle derfor ikke dække de yderligere skader på motoren, som skyldtes fortsat kørsel uden olie. Sagen viser, at man som bilist har pligt til straks at stoppe og begrænse skadens omfang, når man opdager tegn på alvorlig skade, ellers kan man selv hæfte for den yderligere skade.