Afslag efter høj hastighed i rundkørsel begrundet i grov uagtsomhed
- Selskab
- LB Forsikring
- Stikord
- grov uagtsomhed · færdselsuheld · fartoverskridelse · bevis · dancrash-rapport
Hvad sagen handlede om
Klager var involveret i et færdselsuheld i en rundkørsel om natten, hvor bilen endte i den modsatte kørebane. Klager forklarede, at han mistede herredømmet, da han forsøgte at undvige et helleanlæg, og bestred selskabets brug af en ensidigt indhentet teknisk rapport, som viste, at han kørte omkring 117 kilometer i timen få sekunder før sammenstødet. Selskabet afviste dækning med henvisning til grov uagtsomhed, da klager ikke kørte efter forholdene og udsatte sig for en indlysende risiko. Nævnet fandt efter en samlet vurdering, at kørslen var groft uagtsom. Der blev lagt vægt på skiltning om rundkørsel og ubetinget vigepligt, at klager kørte i den forkerte kørebane for at undgå et helleanlæg, og at data fra bilen samt spor på stedet understøttede en meget høj hastighed. Nævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte den tekniske rapport eller for at indhente en ny uvildig vurdering. Selskabet fik derfor medhold i at afvise dækning. Sagen viser, at høj hastighed kombineret med manglende hensyntagen til vejforhold og skiltning kan medføre, at en skade betragtes som selvforskyldt ved grov uagtsomhed, hvilket kan udelukke forsikringsdækning helt.
Resuméet stammer fra Ankenævnet for Forsikrings offentliggjorte afgørelse. Forklaringen nedenfor er skrevet med hjælp fra kunstig intelligens og kontrolleret for anonymisering.
Nævnets resumé
Resumé
Klager over afslag på dækning. Klager anmeldte, at han den 22/10 2022 kl. 02:30 var involveret i et færdselsuheld, da han overså en rundkørsel grundet tåge, hvorved køretøjet landede i modsatte vejbanes side. Klager skulle holde til højre i rundkørslen, og bilen blev fundet i venstre side. Klager oplyste i telefonsamtale med selskabet, at han ramte rundkørslen, da han forsøgte at undvige helleanlægget. Klager ønskede dækning. Han anførte, at han kørte ca. 80 km/t, da han så den kommende rundkørsel og mistede herredømmet over bilen. Han anførte, at rundkørslen havde været genstand for en række trafikuheld af samme karakter. Selskabet havde ensidigt indhentet en rapport fra DanCrash, som klager ikke mente afspejlede det faktiske hændelsesforløb. DanCrash' udlæsning af bilens hastighed på uheldstidspunktet var ukorrekt og udokumenteret, idet han ikke kørte 117 km/t. Han ønskede også, at der blev gennemført nyt syn og skøn med henblik på uvildig udlæsning af data fra bilen, vurdering af hændelsesforløbet og af bilens værdi. Selskabet afviste dækning med henvisning til, at skaden blev forvoldt ved grov uagtsomhed. Selskabet anførte, at klager ikke kørte efter forholdene, og at hans kørsel indebar indelysende fare for den skete skade. Selskabet anførte også, at fundene på skadesstedet og udlæsning af bilens Data Event Recorder viste, at klager ca. 5 sekunder før kollisionen kørte ca. 117 km/t. Selskabet snførte også, at der på strækningen før rundkørslen var et stort hvidt reflekterende skilt om rundkørsel forude, advarsel om krydsende cykellister og ubetinget vigepligt. Selskabet anførte, at der ikke var grund til at betvivle indholdet af DanCrash rapport, og så derfor ikke grund til at foretage syn og skøn. Efter en gennemgang af sagen fandt nævnet, at klagers kørsel indebar en så indlysende fare for den skete skade, at kørslen måtte karakteriseres som groft uagtsom. Idet selskabet havde forholdt sig fuldstændig ansvarsfrihed ved skade forvoldt ved grov uagtsomhed kunne nævnet ikke kritisere selskabets afgørelse. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at klager ikke havde tilpasset sin kørsel efter forholdene, og at udlæsning af bilens data viste, at klager kørte mellem 113-117 km/t få sekunder før kollisionen, hvilket var klart ufarsvarligt det pågældende sted. Nævnet lagde i den forbindelse vægt på, at det fremgik af fotos af vejens forløb og af selskabets oplysninger, at rundkørslen var oplyst, at der var skiltet med ubetinget vigepligt, at der forinden rundkørslen var oplysningstavle med advarsel om rundkørsel, og at de nordgående- og sydgående vejbaner var adskilt af et helleanlæg. Nævnet lagde også vægt på, at klager kørte til venstre for helleanlægget - og derved modsat færdselsretningen - idet han forsøgte at undgå helleanlægget, og at det af DanCrash rapporten fremgik, at der var overensstemmelse mellem skaderne på bilens fælge og de dokumenterede mærker på græsset i rundkørslens venstre halvdel. Dette hændelsesforløb indikerede, at klager mistede herredømmet over bilen, hvilket højst sandsynligt skyldtes, at han kørte med en alt for høj fart. Nævnet bemærkede, at klager ikke var fremkommet med oplysninger, som gav nævnet grundlag for at statuere, at DanCrash rapporten var behæftet med fejl, som tilsagde, at rapporten ikke kunne lægges til grund. Selskab medhold.
Resultat
SELSKAB MEDHOLD
Søgeord
AUTOFORSIKRING, GROV UAGTSOMHED, FÆRDSELSSKADE, KOLLISION, BEVIS
Kilde
Spørgsmål og svar om emnet
- Hvad sker der, hvis jeg har oplyst forkert, hvem der er fast bruger af bilen?
- Kan bilforsikringen afvise tyveri af bilen, hvis jeg har skiftet forklaring?
- Kasko og selvrisiko ved skade på egen bil: hvad dækker forsikringen, og hvad kan gå galt?
- Kan jeg klage over forsikringens afgørelse om totalskade på min bil?
Flere sager om samme emne
- BilforsikringMedhold til selskabet
Skyldspørgsmål efter påkørsel bagfra ved højresving med vigepligt
Klager var blevet påkørt bagfra, efter at hun havde foretaget et højresving, hvor hun havde ubetinget vigepligt.
- BilforsikringMedhold til selskabet
Klage over for lav erstatning for stjålet bil og reservedele
Klager fik stjålet sin bil og dens reservedele i en periode i august 2025 og mente, at selskabets erstatningstilbud på 66.666 kroner var for lavt.
- BilforsikringMedhold til selskabet
Afslag på dækning efter biltyveri med nøgle i uaflåst garage
Sagen handlede om en bilejer, der fik afslag på erstatning efter tyveri af sin bil.
- BilforsikringMedhold til selskabet
Afslag på dækning af styretøj, trækaksel og frontradar efter uheld
Sagen drejede sig om en bilist, der havde været involveret i et uheld, hvor hun ramte en kantsten.
- BilforsikringMedhold til selskabet
Afslag på erstatning for totalskadet bil efter tyveri og hærværk
Sagen handlede om en bilejer, hvis bil blev meldt stjålet og efterfølgende fundet udsat for hærværk og forsøg på ildspåsættelse ved to lejligheder.