Afvist dækning af anmeldt biltyveri, men medhold i præmierefusion

Klageren anmeldte tyveri af en bil, som var forsvundet fra bopælen i løbet af et døgn. Selskabet afviste dækning, fordi det fandt det tvivlsomt, at bilen reelt var stjålet. Der blev peget på, at bilen havde lav værdi, høj kilometerstand, ikke var særlig tyvetækkelig, var udstyret med startspærre og lås, og at der ikke var fysiske tegn som slæbespor eller glasskår, der pegede på tyveri. Der var også kun én nøgle, som klageren selv havde. Nævnet fandt efter en samlet vurdering, at klageren ikke havde bevist, at der var sket en dækningsberettigende forsikringsbegivenhed, og selskabet fik derfor medhold i selve afvisningen. Klageren fik dog delvis medhold i et andet spørgsmål, nemlig tilbagebetaling af præmie og vægtafgift, efter at bilen senere blev afmeldt. Nævnet fastslog, at klageren havde ret til tilbagebetaling af præmie fra det tidspunkt, hvor forsikringsinteressen faktisk var bortfaldet, altså fra dagen efter bilen forsvandt, og ikke først fra et senere tidspunkt som selskabet havde lagt til grund. Sagen viser, at det ved tyverianmeldelser er den forsikrede, der skal bevise, at der er sket et egentligt tyveri, og at fravær af tekniske spor kan tale afgørende imod dette. Samtidig viser sagen, at forsikringstagere har ret til korrekt beregnet ristorno fra det tidspunkt, risikoen reelt ophørte.