Afslag på retshjælpsdækning for fører af udlånt firmabil
- Selskab
- If Skadeforsikring
- Stikord
- retshjælp · kaskoforsikring · sikret personkreds · erhvervskøretøj · afslag
Hvad sagen handlede om
Sagen omhandlede en kvinde, der ønskede retshjælpsdækning efter et færdselsuheld, hvor hun var fører af et køretøj, der var forsikret af hendes arbejdsgivers søsterselskab. Køretøjet var udlånt til det selskab, hun selv var ansat i. Klager mente, at hun som fører af bilen var omfattet af retshjælpsforsikringen, og at bestemmelsen om dette skulle gå forud for de øvrige regler om, hvem der var sikret under kaskoforsikringen. Selskabet afviste dækning, da retshjælpsforsikringen var knyttet til kaskoforsikringen, og kun forsikringstager eller en ny ejer var omfattet af den sikrede personkreds. Klager var hverken forsikringstager eller ansat hos forsikringstager. Ankenævnet gav selskabet medhold og fandt, at forsikringsbetingelserne tydeligt afgrænsede, hvem der var sikret, og at denne kreds ikke kunne udvides. Sagen illustrerer, at retshjælpsdækning under en kaskoforsikring typisk er begrænset til forsikringstager og eventuelt en ny ejer, og at det derfor er vigtigt at være opmærksom på, hvem der reelt er forsikringstager, når et køretøj bruges på tværs af selskaber i en koncern, særlig ved erhvervsmæssig brug.
Resuméet stammer fra Ankenævnet for Forsikrings offentliggjorte afgørelse. Forklaringen nedenfor er skrevet med hjælp fra kunstig intelligens og kontrolleret for anonymisering.
Nævnets resumé
Resumé
Klager over afslag på retshjælpsdækning. Klager var i forbindelse med sit arbejde involveret i et færdselsuheld den 21/3 2017. Køretøjet - som klager kørte i - var forsikret hos selskabet med virksomhed1 som forsikringstager og virksomhed2 registeret som bruger af køretøjet. Køretøjet var udlånt af virksomhed2 til et søsterselskab (virksomhed3/klagers arbejdsgiver). Klager anførte, at hun var sikret i henhold til retshjælpsforsikringen, idet hun var fører af køretøjet. Hun bestred, at den sikrede personkreds skulle defineres i henhold til kaskoforsikringens punkt 1, da kaskoforsikringens indledende afsnit om retshjælpsforsikringen havde karakter af en undtagelse og derved havde forrang for de øvrige bestemmelser under kaskoforsikringen. Selskabet ønskede, at nævnet vurderede, om nævnet havde kompetence til at behandle sagen, idet der var tale om en bilforsikring indtegnet på erhvervsvilkår, og idet bilen blev brugt til erhvervskørsel. Selskabet anførte videre, at det alene var forsikringstager, der kunne opnå retshjælpsdækningen under kaskoforsikringen, idet retshjælpsforsikringen var tilknyttet kaskoforsikringen og dermed dennes personkreds. Selskabet anførte, at klager ikke var forsikringstager. Nævnet fandt, at klager ikke var sikret i henhold til retshjælpsforsikringen, hvorfor nævnet ikke kunne kritisere selskabets afgørelse. Nævnet lagde bl.a. vægt på, at retshjælpsforsikringen dækkede i tilknytning til kaskoforsikringen, og at klager hverken var forsikringstager eller ansat hos forsikringstager, hvorfor klager ikke var sikret i henhold til kaskoforsikringen. Nævnet bemærkede, at det med tilstrækkelig tydelighed fremgik af forsikringsbetingelserne for kaskoforsikringen, at den sikrede personkreds ikke kunne udvides ud over forsikringstager og en ny ejer. Selskab medhold.
Resultat
SELSKAB MEDHOLD
Søgeord
AUTOFORSIKRING, KASKOFORSIKRING, RETSHJÆLPSFORSIKRING, ERHVERV, FÆRDSELSSKADE, HVEM DÆKKES, NÆVNETS VEDTÆGTER
Kilde
Spørgsmål og svar om emnet
Flere sager om samme emne
- RetshjælpMedhold til klager
Retshjælpsdækning til sag mod rådgivningsfirma om mangelfuld fundering
Sagen handlede om, hvorvidt en klager havde ret til retshjælpsdækning til at føre en retssag mod et rådgivningsfirma.
- RetshjælpMedhold til selskabet
Afslag på retshjælp til sag om rødt lys mod eget bilforsikringsselskab
Sagen omhandlede en klage over afslag på retshjælpsdækning til at føre en retssag mod klagers eget bilforsikringsselskab.
- RetshjælpMedhold til klager
Retshjælp afvist til sag om eksklusion fra politisk parti
Sagen handlede om en person, der blev ekskluderet af et politisk parti og anlagde retssag mod partiet med påstand om, at eksklusionen var ugyldig.
- RetshjælpMedhold til selskabet
Afslag på retshjælp til retssag om fastsat men på 25 procent
Sagen omhandlede en klage over afslag på retshjælpsdækning til at føre en retssag mod et ulykkesforsikringsselskab, der havde fastsat klagers varige men …
- RetshjælpMedhold til selskabet
Afslag på retshjælp til retssag om mengrad efter ulykkesforsikring
Sagen handlede om afslag på retshjælpsdækning til at føre en retssag mod et ulykkesforsikringsselskab.