Uenighed om forholdsmæssig erstatning for totalskadet bil kørt af barn

Tvisten drejede sig om, hvordan erstatningen for en totalskadet bil skulle beregnes, efter at bilen blev kørt af klagers barn ved et færdselsuheld. Selskabet mente, at barnet var fast bruger af bilen uden at være registreret som sådan, og udbetalte derfor kun en forholdsmæssig erstatning (pro rata). Klager afviste dette og fastholdt, at han selv var den primære ejer og bruger, og at barnet kun lejlighedsvist havde lånt bilen. Selskabet pegede på flere forhold, herunder tidligere skader forårsaget af barnet, kommunikation mellem barnet og taksator hvor bilen blev omtalt som barnets egen, og en fuldmagt til brug af bilen i udlandet. Ankenævnet vurderede efter en samlet gennemgang, at selskabet ikke havde ført tilstrækkeligt bevis for, at barnet reelt havde benyttet bilen i et omfang, der krævede registrering som bruger. Klager fik derfor medhold og ret til fuld erstatning. Sagen illustrerer, at det er forsikringsselskabet, der skal bevise, at en ikke-registreret person er fast bruger af en bil, før der kan foretages forholdsmæssig nedsættelse af erstatningen. For forsikringstagere er det en påmindelse om, at korrekt registrering af faste brugere er vigtig, men også at et selskabs påstand om skjult brugerforhold skal være godt underbygget for at kunne begrunde en reduktion i erstatningen.