Strid om dækning af gulvvarme efter brand i campingvogn
- Selskab
- Topdanmark
- Stikord
- campingvogn · brandskade · dækningstilsagn · elektronik · bevisbyrde
Hvad sagen handlede om
Sagen handlede om en mindre brand i en campingvogn, som beskadigede gulvet og gulvvarmesystemet. Klager mente, at skaden ikke alene var opstået i de elektriske dele, og at den derfor ikke var omfattet af en undtagelse i forsikringsbetingelserne, der begrænsede dækningen for skader alene i mekaniske eller elektriske dele. Selskabet havde dækket udgifter til elektriker og tilbudt at udbedre gulvet, men afviste at dække et nyt gulvvarmesystem, fordi det ansås for en elektrisk del. Ankenævnet fandt, at selskabet ikke havde løftet bevisbyrden for, at skaden alene var begrænset til de elektriske dele, eller at den skyldtes en fabrikations- eller konstruktionsfejl som nævnt i en anden undtagelse. Da forsikringen som udgangspunkt dækkede enhver skade på campingvognen, skulle selskabet derfor genoptage sagen og udbetale erstatning for gulvvarmesystemet, dog med fradrag for udgifterne til den reparation, der under alle omstændigheder ville have været nødvendig af den løse forbindelse, som forårsagede branden. Klager fik dermed delvist medhold. Sagen viser, at det er selskabet, der skal bevise, at en undtagelse i forsikringsbetingelserne finder anvendelse, og at brede undtagelser for elektriske skader fortolkes strengt til fordel for forsikringstageren.
Resuméet stammer fra Ankenævnet for Forsikrings offentliggjorte afgørelse. Forklaringen nedenfor er skrevet med hjælp fra kunstig intelligens og kontrolleret for anonymisering.
Nævnets resumé
Resumé
Klager over afslag på dækning for skade på gulvvarmesystem i campingvogn efter mindre brand i campingvognen. Klager anførte, at skaden ikke var begrænset til de elektriske dele, og derfor ikke var omfattet af undtagelsesbestemmelsen herom på forsikringen. Klager mente, at der opstod ild i vinyl og gulv først, og at gulvvarmesystemet derefter havde taget skade. Selskabet havde dækket klagers udgifter til elektriker, som havde tjekket installationerne i campingvognen. Selskabet havde derudover tilbudt dækning for skader på gulv i form af gulvtæppe eller alternativt udskiftning af gulvbelægningen i det område, som var smeltet, samt tilbudt en afrensning af campingvognen for sod. Selskabet afviste at dække udgifter til et nyt gulvvarmesystem med henvisning til, at der ikke var dækning for skader opstået i campingvognens elektriske dele. Nævnet fandt, at selskabet havde været uberettiget til at afvise at dække skaden på gulvvarmesystemet med henvisning til forsikringsbetingelsernes punkt 21 A. nr. 2 og nr. 3. Selskabet skulle derfor genoptage sagen og udbetale erstatning for det beskadigede gulvvarmesystem i overensstemmelse med de gældende forsikringsbetingelser. Nævnet havde bl.a. lagt vægt på, at forsikringen som udgangspunkt dækkede enhver skade på campingvognen, jf. forsikringsbetingelsernes punkt 20 A, og at det påhvilede selskabet, at godtgøre, at skaden var dækningsundtaget efter punkt 21 A nr. 2 eller 3. Nævnet lagde videre vægt på, at brandskaden efter det oplyste ikke alene var begrænset til campingvognens mekaniske, elektriske eller elektroniske dele, og at det fremgik af punkt 21 A, nr. 2, at forsikringen ikke dækkede skade, der "alene opstår i og er begrænset til campingvognens mekaniske, elektriske eller elektroniske dele". Hvad angik forsikringsbetingelsernes punkt 21 A nr. 3, lagde nævnet vægt på, at selskabet ikke havde bevist, at den løse forbindelse, der forårsagede brandskaden, var en følge af en fabrikations- eller konstruktionsfejl. Nævnet fandt, at selskabet i erstatningen var berettiget til at fradrage de skønnede udgifter til, hvad den nødvendige reparation af den løse forbindelse skønsmæssigt ville have kostet forud for brandskaden. Klager delvis medhold.
Resultat
DELVIS MEDHOLD
Søgeord
DÆKNINGSTILSAGN, FØLGESKADE, AUTOFORSIKRING, MEKANISK SKADE, CAMPINGVOGNFORSIKRING, BEVIS, ELEKTRONIK, FORSIKRINGSBETINGELSER
Kilde
Spørgsmål og svar om emnet
- Hvad sker der, hvis jeg har oplyst forkert, hvem der er fast bruger af bilen?
- Kan bilforsikringen afvise tyveri af bilen, hvis jeg har skiftet forklaring?
- Kasko og selvrisiko ved skade på egen bil: hvad dækker forsikringen, og hvad kan gå galt?
- Kan jeg klage over forsikringens afgørelse om totalskade på min bil?
Flere sager om samme emne
- BilforsikringMedhold til selskabet
Skyldspørgsmål efter påkørsel bagfra ved højresving med vigepligt
Klager var blevet påkørt bagfra, efter at hun havde foretaget et højresving, hvor hun havde ubetinget vigepligt.
- BilforsikringMedhold til selskabet
Klage over for lav erstatning for stjålet bil og reservedele
Klager fik stjålet sin bil og dens reservedele i en periode i august 2025 og mente, at selskabets erstatningstilbud på 66.666 kroner var for lavt.
- BilforsikringMedhold til selskabet
Afslag på dækning efter biltyveri med nøgle i uaflåst garage
Sagen handlede om en bilejer, der fik afslag på erstatning efter tyveri af sin bil.
- BilforsikringMedhold til selskabet
Afslag på dækning af styretøj, trækaksel og frontradar efter uheld
Sagen drejede sig om en bilist, der havde været involveret i et uheld, hvor hun ramte en kantsten.
- BilforsikringMedhold til selskabet
Afslag på erstatning for totalskadet bil efter tyveri og hærværk
Sagen handlede om en bilejer, hvis bil blev meldt stjålet og efterfølgende fundet udsat for hærværk og forsøg på ildspåsættelse ved to lejligheder.