Skyldfordeling efter påkørsel bagfra med modstridende forklaringer

Sagen handlede om en trafikulykke, hvor klager og modparten havde modstridende forklaringer om, hvem der havde forårsaget påkørslen. Klager oplyste, at modparten, som holdt foran hende i en kø, pludselig trillede baglæns og ramte hendes bil i fronten, mens modparten omvendt hævdede, at klager havde påkørt ham bagfra. Selskabet lagde det fulde ansvar på klager som den bagfrakommende bilist og opkrævede hende selvrisikoen. Nævnet bemærkede, at der gælder en forhåndsformodning om, at den bagfrakommende bilist har ansvaret for en påkørsel bagfra, fordi denne som udgangspunkt bør holde tilstrækkelig afstand til det forankørende køretøj. Da klager ikke havde fremlagt vidneforklaringer eller andre oplysninger, der kunne underbygge hendes version af hændelsen eller begrunde en fravigelse af forhåndsformodningen, fandt nævnet ikke grundlag for at kritisere selskabets afgørelse. Sagen illustrerer, at det i sager med modstridende forklaringer om skyld ofte er afgørende, om man kan dokumentere sin version, for eksempel ved vidner eller anden objektiv dokumentation. Uden sådan dokumentation vil den bagfrakommende bilist typisk blive anset for ansvarlig, uanset egen forklaring om hændelsesforløbet.