Klage over erstatningsopgørelse efter brand i fyrrum

Efter en brand i et fyrrum krævede klager en højere erstatning end den, selskabet havde opgjort til 627.281,05 kroner inklusive moms for den mest beskadigede bygning. Klager mente, at selskabet havde sat nyværdien for lavt og trukket for meget fra for slid og ælde. Nævnet fandt ikke grundlag for at kritisere selskabets erstatningsopgørelse, da klager ikke havde bevist, at der var fejl i opmålingerne eller i de fradrag, selskabet havde foretaget. Nævnet bemærkede desuden, at der var et uafklaret spørgsmål om jordforurening efter en maskine, som selskabet endnu ikke havde færdigbehandlet, og anbefalede parterne at fortsætte dialogen om dette. Selskabet fik medhold i den øvrige del af sagen. Sagen illustrerer, at det er forsikringstageren, der har bevisbyrden for, at en erstatningsopgørelse er forkert, og at det derfor er vigtigt at kunne dokumentere konkrete fejl i beregningsgrundlaget, hvis man er utilfreds med en udbetalt erstatning. Den viser også, at nævnet kan opdele en sag, så uafklarede dele henvises til videre dialog mellem parterne, mens de dele, der kan afgøres på det foreliggende grundlag, afsluttes.