Afvist krav om erstatning for stjålet firehjulstrukket bil på stationsparkering

Sagen drejede sig om en bil, der ifølge klager var blevet stjålet fra en parkeringsplads ved en station i løbet af en weekend. Klager forklarede, at han ofte parkerede der, at den ene bilnøgle var forsvundet under en flytning eller en vandskade, at bilen var firehjulstrukket og derfor kunne være attraktiv for tyve, og at det var muligt at omgå startspærren med uautoriseret udstyr. Selskabet afviste dækning og pegede på, at bilen havde startspærre, at klager ikke kunne redegøre for den manglende nøgle, at bilen ikke ansås for særligt tyvetækkelig på grund af alder og kilometertal, og at der ikke var fundet spor efter et indbrud eller tyveri. Nævnet fandt, at sagen krævede en mere dybtgående bevisførelse, blandt andet med mulighed for parts- og vidneforklaringer, som ikke kunne gennemføres i nævnets skriftlige behandlingsform. Nævnet afviste derfor at behandle sagen videre og henviste til, at en sådan vurdering i stedet måtte foretages ved domstolene. Sagen illustrerer, at Ankenævnet for Forsikring ikke behandler sager, hvor afgørelsen kræver mundtlig bevisførelse, og at komplekse tyverisager med modstridende omstændigheder ofte må afgøres ved domstolene i stedet.