Strid om forældelse ved nedfaldne facadesten fra byggeskade

Sagen handlede om nedfald af beklædningssten fra en bygnings facade i 2017, hvor entreprenøren afviste, at der var mangler, og henviste til almindelig vedligeholdelse. Ejerforeningen fik senere foretaget syn og skøn, som i 2020 konkluderede, at der var fejl i lægteopbygningen og montagen af beklædningsstenene. Skaden blev anmeldt til selskabet i december 2020, hvorefter selskabet gjorde gældende, at kravet var forældet. Nævnet fandt, at selskabet ikke havde bevist, at klager forud for december 2017 havde haft rimeligt grundlag for at anmelde skaden. Der blev lagt vægt på, at enkelte tilfælde af nedfaldne sten ikke i sig selv var tilstrækkeligt til at afbryde den forældelsesretlige suspension, og at klager løbende fik oplyst af sagkyndige, at der ikke var forhøjet risiko, og at problemet kunne løses gennem almindelige eftersyn. Klager fik derfor medhold, og forældelse var ikke indtrådt. Sagen viser, at forældelsesfristen først løber fra det tidspunkt, hvor skadelidte reelt har grundlag for at indse, at der er tale om en forsikringsdækket skade, ikke blot fra de første tegn på et problem.