Afslag på erstatning for stjålet bil, da hændelsesforløbet var uklart

Sagen handlede om en bil, der blev stjålet fra klagers hjemmeadresse og senere fundet af politiet med skader. Selskabet afviste at dække tyveriet, fordi der opstod usikkerhed om, hvorvidt bilen var blevet stjålet ved en dækningsberettigende hændelse. Selskabets undersøgelser viste, at en af de to nøgler, klager havde afleveret, ikke virkede til bilen, og at der ikke var tegn på indbrud som glasskår eller slæbespor. Klager ændrede desuden sin forklaring undervejs om, hvor mange nøgler der reelt havde været i brug. Ankenævnet fandt, at der var så stor usikkerhed om det faktiske hændelsesforløb, at sagen krævede en egentlig bevisførelse med parts- og vidneforklaringer, hvilket ikke kunne foregå for nævnet. Nævnet afviste derfor at behandle sagen og henviste til, at tvisten i stedet måtte afgøres ved domstolene. Sagen illustrerer, at Ankenævnet ikke kan tage stilling til sager, hvor der er væsentlig uenighed om de faktiske omstændigheder, og hvor det kræver mundtlig bevisførelse at klarlægge sandheden. For forbrugere viser sagen vigtigheden af at kunne dokumentere sin sag konsekvent og af at bevare alle nøgler og kvitteringer for køb af bil, da uklarhed om nøgleforhold kan skabe alvorlig tvivl om, hvorvidt et tyveri reelt har fundet sted som beskrevet.