Uenighed om fugt- og skimmelsvamp i gulvkonstruktion efter ejerskifte

Sagen handlede om en klager, der et år efter indflytning anmeldte fugt- og skimmelsvampproblemer i gulvkonstruktionen i sin bolig fra 1966. Gulvene var opbygget som strøgulve med parket over et terrændæk. Klager henviste til to rapporter fra Teknologisk Institut, som konkluderede, at indeklimaet havde været kraftigt påvirket af skimmelsvamp, og at boligen efter den første besigtigelse blev vurderet ubeboelig. Selskabet henviste til egne rapporter, som viste, at gulvkonstruktionen var sædvanlig og tidstypisk, at der ikke var påvist fejl, og at der ikke var målt forhøjet fugt eller skimmel i strøerne eller ydervæggene. Selskabet anførte, at fugt i det ikke-fugtsikrede terrændæk var forventelig, og at målinger i indeluften ikke viste kritiske niveauer. Ankenævnets flertal fandt, at de sagkyndige rapporter fra klager og selskab vurderede omfanget af skimmelsvampen meget forskelligt, og at det ikke var muligt at afgøre sagen på det skriftlige grundlag uden en bevisførelse, som ikke kunne foretages for nævnet. Sagen blev derfor afvist, og en eventuel afklaring måtte i givet fald ske ved domstolene.

Sagen viser, at ankenævnet i nogle tilfælde ikke kan afgøre komplekse tekniske tvister, hvor der er modstridende sagkyndige vurderinger, og at sådanne sager kan kræve en fuld bevisførelse ved domstolene.