Fuld skyld for påkørt bildør ved udstigning bestridt

Sagen handlede om en klager, hvis bildør blev påkørt af en anden bilist, mens klager var ved at stige ud af sin parkerede bil. Selskabet vurderede, at klager bar det fulde ansvar for skaden, og klager var uenig, da han mente, at modparten holdt for lidt sideafstand og var langt væk, da døren blev åbnet. Ankenævnet henviste til færdselslovens regel om, at en bildør ikke må åbnes, hvis det kan medføre fare eller unødig ulempe for andre trafikanter. Afgørende for sagen var, at klager ikke kunne bevise, at modparten faktisk var så langt væk, at åbningen af døren var uden risiko. Da bevisbyrden lå hos klager, og denne ikke var opfyldt, kunne nævnet ikke kritisere selskabets vurdering af skyldfordelingen. Sagen viser, at det i tvister om ansvar ved trafikuheld er afgørende, hvem der kan bevise de faktiske omstændigheder omkring hændelsen. For bilister er det en påmindelse om, at man selv bærer risikoen ved at åbne en bildør i trafikken, og at man skal kunne dokumentere sin version af hændelsesforløbet, hvis der opstår tvist om skyld. Sagen endte med, at selskabet fik medhold i sin afgørelse om fuld skyld hos klager.