Dækning af rørbrud og vandskade i ferielejlighed under terræn

Sagen handlede om en ferielejlighed under terræn, hvor der var sket vandskade som følge af et brud på et lerrør. Selskabet afviste dækning, fordi forsikringen kun omfattede sædvanlige stikledninger til vand, varme, gas, olie og afløb, men ikke drænrør, og selskabet mente, at det pågældende rør var et drænrør. Der var koblet to regnvandsafløbsrør til lerrøret, som igen var forbundet til en samlebrønd og derfra til hovedledningen. Ankenævnet lagde til grund, at lerrøret blandt andet førte regnvand fra ejendommen til en hovedledning, og at røret derfor måtte betegnes som en stikledning i forsikringsmæssig forstand. Nævnet lagde vægt på, at forsikringsbetingelserne ikke krævede, at stikledninger skulle være udført af et bestemt materiale, og at der heller ikke var noget krav om, at en stikledning ikke samtidig kunne fungere som dræn, så længe den også førte vand til hovedledningen. Klager fik derfor medhold, og selskabet skulle dække skaden. Sagen viser, at det afgørende for dækning ikke nødvendigvis er, hvad et rør kaldes eller hvordan det er udformet, men hvilken funktion det har, og at uklare eller for snævre afgrænsninger i vilkårene kan komme selskabet til skade i en tvist.