Afslag på dækning af rotteskader i loftisolering og spørgsmål om forældelse

Klager anmeldte skader efter rotter i isoleringsmaterialet på loftet. Selskabets taksator vurderede telefonisk, at der ikke var bygningsskader, men kun ekskrementer på isoleringen. Der var herefter løbende kontakt mellem klager og selskabet i flere år, uden at sagen blev formelt afsluttet, og uden at klager fremsendte det ønskede overslag. Klager indbragte først sagen for nævnet flere år senere. Selskabet gjorde gældende, at kravet var forældet, fordi man allerede havde afvist sagen ved den tidlige telefoniske besked. Nævnet var ikke enig i dette og fandt, at selskabets interne notat ikke var tilstrækkeligt til at sætte forældelsesfristen i gang, da selskabet efterfølgende havde optrådt, som om sagen ikke var afsluttet. Kravet var derfor ikke forældet. Nævnet vurderede dog sagens kerne og fandt, at klager ikke havde bevist, at der var indtrådt en dækningsberettigende skade. Det afgørende var, at forsikringen dækkede beskadigede bygningsdele, og at isoleringens funktion skulle være nedsat for at anses som beskadiget. Fotos viste ikke, at isoleringsevnen var væsentligt forringet. Selskabet fik derfor medhold. Sagen viser, at bevisbyrden for en dækningsberettigende skade ligger hos forsikringstageren.