Uenighed om følgeskader efter skjult rørskade i bryggersgulv

Tvisten opstod, efter at selskabet havde givet dækningstilsagn for en skjult rørskade i et bryggersgulv, men parterne blev uenige om omfanget af følgeskader. Huset var fra 1900 og havde et bryggersgulv delvist bestående af et betongulv og en krybekælderkonstruktion med et strøgulv, der hvilede på murede piller over jord og sand. Klager mente, at det sunkne trægulv skyldtes forhøjet fugtighed i krybekælderen som følge af, at det utætte rør havde lækket gennem mange år. Ankenævnet gennemgik sagen, herunder husets alder, krybekælderkonstruktionens opbygning og de indhentede fugtrapporter, og konkluderede, at klager ikke havde sandsynliggjort, at rørskaden var hovedårsagen til, at gulvet var sunket. Selskabet fik derfor medhold. Sagen understreger, at når et hus er gammelt og har en konstruktion, der i sig selv er udsat for fugtproblemer, kan det være vanskeligt at bevise, at en konkret skjult skade er hovedårsagen til en synlig følgeskade. Grundig dokumentation, for eksempel gennem fugtmålinger og fagkyndige rapporter, er ofte afgørende i den slags sager.