Spring til indhold
forsikring.aiDK
Menu

Afslag på dækning af nedlagt krybekælder under ejerskifteforsikring

Afgørelsesdato: Sagsnummer: 93580Medhold til selskabet
Selskab
Gjensidige Forsikring
Emne
Ejerskifteforsikring alle sager af denne type
Stikord
krybekælder · skimmelsvamp · fugt · bevisbyrde · skadebegrebet

Hvad sagen handlede om

Klager fik afslag på dækning af udgifter til nedlæggelse af en krybekælder under sin ejerskifteforsikring og lod arbejdet udføre for egen regning. Krybekælderen stammede fra ejendommens opførelse i 1963. Teknologisk Institut vurderede, at gulvkonstruktionen med beton på plastfolie ikke var en holdbar fugtstandsende løsning, og at en senere udført efterisolering med stor sandsynlighed havde forøget fugten og skimmelvæksten i kælderen. Nævnets flertal fandt dog, at klager ikke havde bevist, at der forelå forhold ved krybekælderen, som adskilte sig nævneværdigt fra tilsvarende intakte kældre af samme alder i almindelig god vedligeholdelsesstand. Der blev lagt vægt på, at krybekældre af denne alder ofte har et højt fugtniveau, og at fugtgener normalt kan afhjælpes ved at fjerne efterisolering eller øge ventilationen. Husejerforsikringen havde allerede anerkendt at dække skimmelsanering, og nævnet fandt ikke grundlag for at antage, at yderligere ventilationstiltag ville koste mere end forsikringens bagatelgrænse. Selskabet fik derfor medhold. Sagen illustrerer, at en ejerskifteforsikring kun dækker skader, der går ud over det, man må forvente af en bygningsdel af den pågældende alder, og at det er klager, der skal bevise, at der er tale om en reel skade og ikke blot alderssvarende forhold.

Resuméet stammer fra Ankenævnet for Forsikrings offentliggjorte afgørelse. Forklaringen nedenfor er skrevet med hjælp fra kunstig intelligens og kontrolleret for anonymisering.

Nævnets resumé

Resumé

Klager over selskabets afvisning af at dække nedlæggelse af krybekælder. Klager lod krybekælderen nedlægge efter at have modtaget afslag fra selskabet på dækning. Krybekælderen stammede fra ejendommens opførelse i 1963. Nævnet fandt, at det måtte lægges til grund, at byggetekniske fejl havde medført en betydelig forøgelse af fugtdannelsen i krybekælderen. Nævnet lagde vægt på, at Teknologisk Institut havde vurderet, at udførelsen af krybekælderens gulv med beton på plastfolie ikke var en holdbar fugtstandsende løsning, og at der var udført efterisolering, som med stor sandsynlighed havde forøget fugten i krybekælderen, hvilket yderligere havde forøget skimmelvæksten. Nævnets flertal fandt, at klager ikke havde bevist, at der, når man så bort fra, at husejerforsikringen havde anerkendt at dække udgifter svarende til en skimmelsanering af krybekælderen og etageadskillelsen, var forhold ved bygningens daværende krybekælder, der adskillte sig nævneværdigt fra tilsvarende intakte bygninger af samme alder i almindelig god vedligeholdelsesstand, hvorfor der ikke var tale om en skade i ejerskifteforsikringens forstand. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at krybekældre af den pågældende alder ofte havde et højt fugtniveau, og at eventuelle fugtgener sædvanligvis reduceres ved at fjerne efterisolering eller ved at øge ventilationen i kælderen ved opsættelse af yderligere ventilationsriste. Nævnet havde i denne forbindelse lagt vægt på, at der ifølge husejerforsikringstaksatorens mail til klagers advokat af 9/7 2018 indgik udgifter til genopretning af isoleringen i tilbuddet om skimmelsanering, og at nævnet på det foreliggende grundlag ikke havde anledning til at antage, at opsætning af eventuelle yderligere ventilationsriste var forbundet omkostninger ud over forsikringens bagatelgrænse på 5.000 kr. Selskab medhold.

Resultat

SELSKAB MEDHOLD

Søgeord

EJERSKIFTEFORSIKRING, SKADEBEGREBET, KÆLDER, BEVIS, SKIMMELSVAMP, FUGT

Kilde

Spørgsmål og svar om emnet

Flere sager om samme emne