Ankenævnet for Forsikring sag 93051 – Auto

Sagen handlede om en klager, der havde anmeldt tyveri af sin leasingbil. Selskabet afviste at dække skaden, da man mente, at klager ikke havde dokumenteret, at bilen faktisk var blevet stjålet. Selskabet pegede blandt andet på, at klager havde afleveret to nøgler, hvoraf den ene var uoriginal og ikke kunne bruges til bilen, at der ikke var tegn på indbrud, og at bilen havde startspærre, hvilket gjorde det svært at forklare, hvordan tyveriet kunne have fundet sted. Ankenævnet tog ikke stilling til, om der reelt havde fundet et tyveri sted. I stedet fandt nævnet, at sagen krævede parts- og vidneforklaringer for at kunne afklares ordentligt, hvilket ikke lader sig gøre i en skriftlig nævnsbehandling. Derfor blev sagen afvist fra behandling i nævnet med henvisning til nævnets vedtægter, og klager blev henvist til at føre sagen ved domstolene i stedet. Lærdommen for forbrugere er, at nævnet ikke kan afgøre sager, hvor der er stor uenighed om de faktiske omstændigheder, og hvor det kræver mundtlige forklaringer at komme til bunds i, hvad der reelt er sket. I sådanne tilfælde må sagen i stedet afgøres ved en domstol, hvor der kan føres vidner og parter kan afhøres direkte.