Strid om dækning af hærværksskade efter kollision med autoværn

Sagen omhandlede en bilist, hvis bil først blev skadet ved en kollision med et autoværn, og kort efter, inden reparation var udført, angiveligt blev udsat for en omfattende hærværksskade, mens den stod parkeret på en skovvej. Selskabet vurderede bilens handelsværdi til 135.000 kroner og afviste at dække den anden skade, fordi klager ikke kunne bevise, at der reelt var sket en dækningsberettiget skade. Klager krævede erstatning for bilens fulde værdi, eller alternativt kontanterstatning for den første skade samt betaling for de solgte bilrester. Ankenævnet fandt på baggrund af politirapporten, at klager ikke havde bevist, at den anden skade var en forsikringsdækket begivenhed. For den første skade fandt nævnet, at klagers ret bestod i en reparation, men at denne reparation var blevet umuliggjort af den efterfølgende skade, som lå uden for forsikringens dækning, og derfor kunne klager ikke kræve kontanterstatning. Nævnet kritiserede selskabet for at have solgt bilens rester uden først at afklare sagen, men klager kunne ikke bevise, at resterne var mere værd end de cirka 7.000 kroner, de var solgt for. Klager fik heller ikke tilkendt advokatomkostninger. Sagen illustrerer, at bevisbyrden for en forsikringsbegivenhed ligger hos forsikringstager, og at rækkefølgen af skader kan have stor betydning for, hvad man kan kræve erstattet.