Ændring af selvrisiko på hundeforsikring efter skadehistorik

Sagen handlede om en kunde, der klagede over, at selskabet ændrede vilkårene for selvrisiko på hendes hundesygeforsikring, så selvrisikoen fremover skulle betales per dyrlægebesøg og per diagnose i stedet for tidligere. Kunden mente, at ændringen var urimelig, især fordi hun tidligere havde fået at vide, at hun brugte forsikringen korrekt. Selskabet forklarede, at ændringen skyldtes hundens skadehistorik og var en del af den almindelige risikovurdering, som selskabet foretager løbende. Ankenævnet gav selskabet medhold. Nævnet lagde vægt på, at forsikringsselskaber generelt har ret til at fastsætte de vilkår, de finder rigtige for en given risiko, herunder ved fornyelse eller ændring af en forsikring. Da ændringen var begrundet i hundens konkrete skadehistorik, fandt nævnet ikke grundlag for at pålægge selskabet at annullere den. Nævnet bemærkede desuden, at kunden ikke var forpligtet til at fortsætte forsikringen på de nye vilkår, men kunne vælge en anden løsning, hvis hun ikke var tilfreds. Sagen viser, at selskaber har en vid adgang til at justere vilkår som selvrisiko baseret på skadeforløb, og at kunder bør være opmærksomme på, at tidligere ros for korrekt brug af en forsikring ikke nødvendigvis beskytter mod senere vilkårsændringer, hvis skadeforløbet ændrer sig.