Uenighed om erstatning efter søns kørsel i totalskadet bil

Sagen handlede om, hvor meget klager havde krav på i erstatning, efter at hans 20-årige barn kørte galt i en bil, som var totalskadet. Selskabet mente, at barnet reelt var fast bruger af bilen, selvom klager stod som ejer, og udbetalte derfor kun en forholdsmæssig erstatning på cirka 31.700 kroner i stedet for de 90.000 kroner, klager mente var aftalt. Klager anførte, at selskabets vurdering byggede på antagelser og ikke fakta, og at han ikke var blevet tilstrækkeligt vejledt om ejer- og brugerforhold ved tegningen af forsikringen. Ankenævnet lagde afgørende vægt på, at klager selv havde oplyst selskabet, at barnet kørte flest kilometer i bilen, at bilen var kørt langt på kort tid, og at den var købt som familiens tredje bil kort før barnets 19-års fødselsdag. På den baggrund fandt nævnet, at selskabet havde bevist, at barnet måtte anses som bruger af bilen efter reglerne i registreringsbekendtgørelsen, og at selskabet derfor lovligt kunne nedsætte erstatningen forholdsmæssigt efter forsikringsaftaleloven. Klager fik heller ikke medhold i, at selskabet havde ydet mangelfuld rådgivning. Sagen viser, at det har stor betydning, hvem der reelt bruger en bil mest, uanset hvem der formelt ejer og forsikrer den, og at oplysninger man selv giver til sit selskab, kan få direkte betydning for erstatningens størrelse.