Kaskoforsikring afviste dækning af totalskadet bil efter påkørsel
- Selskab
- Topdanmark
- Stikord
- kaskoforsikring · bevisbyrde · påkørsel · totalskade · afvisning
Hvad sagen handlede om
Klager anmeldte, at han blev påkørt bagfra, da han forsøgte at undvige et rådyr, hvorved han kørte ind i noget andet. Selskabet afviste at dække skaden på bilen, da det fandt, at klager ikke havde bevist, at skaderne skyldtes en dækningsberettiget begivenhed. Klager mente, at skaderne på bagenden og fronten stemte overens med hans forklaring om påkørsel bagfra, som skubbede bilen fremad. Selskabets undersøgelser viste imidlertid, at klagers bil var blevet påkørt bagfra hele fire gange, hvilket ikke passede med et enkelt sammenstød som beskrevet. Der var også modstridende oplysninger fra klagers familiemedlem om, hvorvidt han havde været til stede på skadestedet, hvilket ikke stemte med indholdet af en telefonsamtale med vejhjælp. Desuden delte modparten og familiemedlemmet samme adresse, og familiemedlemmet havde købt en anden bil kun to dage før skaden. Nævnet fandt, at selskabets undersøgelser samlet set ikke understøttede klagers forklaring om hændelsesforløbet, og at der ikke var grundlag for at kritisere selskabets afvisning af dækning. Sagen viser, at uoverensstemmelser mellem det anmeldte hændelsesforløb og de faktiske skadesmønstre, samt modstridende vidneudsagn, kan være afgørende for, om en skade anses for bevist som en dækningsberettiget forsikringsbegivenhed.
Resuméet stammer fra Ankenævnet for Forsikrings offentliggjorte afgørelse. Forklaringen nedenfor er skrevet med hjælp fra kunstig intelligens og kontrolleret for anonymisering.
Nævnets resumé
Resumé
Klage over selskabets afslag på dækning af totalskadet bil. Klager anmeldte den 25/4 2025, at han den 24/4 2025 klokken 23-23.59 blev påkørt bagfra i forsøget på at undvige rådyr med den følge, at han kørte "ind i noget". Selskabet afviste dækning med henvisning til, at klager ikke havde bevist, at bilen blev skadet ved en dækningsberettigende forsikringsbegivenhed. Klager anførte, at skaderne på bilen var en følge af den anmeldte hændelse, idet skaderne på bagenden understøttede påkørsel bagfra, og at skaderne på fronten understøttede, at bilen blev skubbet frem som følge af påkørslen. Klager anførte, at hans familiemedlem ikke havde forbindelse til modparten, selvom familiemedlemmet og modparten havde samme adresse, idet flere personer havde mulighed for at leje værelser på adressen. Selskabet anførte, at der ikke var overensstemmelse mellem det anmeldte hændelsesforløb om et sammenstød og skaderne på modpartens bil. Selskabet anførte, at skadeinspektør havde konkluderet, at klagers bil var blevet påkørt bagfra 4 gange. Selskabet anførte, at klagers familiemedlem havde afgivet modstridende oplysninger om, hvorvidt han havde været på skadestedet. Selskabet anførte, at modparten og familiemedlemmet havde samme adresse, og at familiemedlemmet 2 dage inden skaden købte en anden bil. Nævnet fandt ikke er grundlag for at kritisere, at selskabet havde afvist at yde forsikringsdækning under henvisning til, at klager ikke havde bevist, at bilen blev skadet ved en dækningsberettigende forsikringsbegivenhed. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at selskabets undersøgelser ikke understøttede, at skaderne på bilen er sket som følge af et sammenstød som oplyst af klager. Det fremgik af undersøgelserne, at skaderne på bilerne vurderes at være blevet påført over mindst 4 omgange. Nævnet lagde også vægt på selskabets forklaring om, at klagers familiemedlem havde oplyst selskabet, at han aldrig havde været på skadestedet, hvilket ikke var foreneligt med indholdet i telefonsamtale mellem familiemedlemmet og vejhjælp. Selskab medhold.
Resultat
SELSKAB MEDHOLD
Søgeord
AUTOFORSIKRING, KASKOFORSIKRING, FÆRDSELSSKADE, BEVIS, FORSIKRINGSBEGIVENHED
Kilde
Spørgsmål og svar om emnet
- Hvad sker der, hvis jeg har oplyst forkert, hvem der er fast bruger af bilen?
- Kan bilforsikringen afvise tyveri af bilen, hvis jeg har skiftet forklaring?
- Kasko og selvrisiko ved skade på egen bil: hvad dækker forsikringen, og hvad kan gå galt?
- Kan jeg klage over forsikringens afgørelse om totalskade på min bil?
Flere sager om samme emne
- BilforsikringMedhold til selskabet
Skyldspørgsmål efter påkørsel bagfra ved højresving med vigepligt
Klager var blevet påkørt bagfra, efter at hun havde foretaget et højresving, hvor hun havde ubetinget vigepligt.
- BilforsikringMedhold til selskabet
Klage over for lav erstatning for stjålet bil og reservedele
Klager fik stjålet sin bil og dens reservedele i en periode i august 2025 og mente, at selskabets erstatningstilbud på 66.666 kroner var for lavt.
- BilforsikringMedhold til selskabet
Afslag på dækning efter biltyveri med nøgle i uaflåst garage
Sagen handlede om en bilejer, der fik afslag på erstatning efter tyveri af sin bil.
- BilforsikringMedhold til selskabet
Afslag på dækning af styretøj, trækaksel og frontradar efter uheld
Sagen drejede sig om en bilist, der havde været involveret i et uheld, hvor hun ramte en kantsten.
- BilforsikringMedhold til selskabet
Afslag på erstatning for totalskadet bil efter tyveri og hærværk
Sagen handlede om en bilejer, hvis bil blev meldt stjålet og efterfølgende fundet udsat for hærværk og forsøg på ildspåsættelse ved to lejligheder.