Afvist erstatning for totalskadet bil på grund af chiptuning
- Selskab
- LB Forsikring
- Stikord
- chiptuning · fareforøgelse · urigtige oplysninger · kaskoforsikring · totalskade
Hvad sagen handlede om
Sagen handlede om afslag på erstatning for en totalskadet bil efter en undvigemanøvre for et dådyr. Selskabet afviste udbetaling, fordi bilen var chiptunet, hvilket klager ikke havde oplyst om, og selskabet mente, at det udgjorde en fareforøgende omstændighed, som ville have haft betydning for, om forsikringen var blevet tegnet. Klager afviste at have kendskab til chiptuningen. Nævnet fandt dog, at selskabet havde bevist, at chiptuningen var udført i klagers ejertid, blandt andet fordi en teknisk rapport viste, at motorens ydelse var markant forøget, og fordi klager havde foretaget en omfattende stylingopgradering af bilen, herunder udskiftning af flere dele, hvilket understøttede, at han også havde ladet bilen chiptune. Da klager ikke havde oplyst om ændringen, som selskabet ikke ville have accepteret ved indtegning, fik selskabet medhold i afvisningen. Sagen viser, at det er afgørende at oplyse forsikringsselskabet om alle væsentlige tekniske ændringer af en bil, herunder ydelsesoptimering, da sådanne ændringer kan påvirke forsikringsdækningen betydeligt, selv hvis ejeren hævder ikke at kende til dem.
Resuméet stammer fra Ankenævnet for Forsikrings offentliggjorte afgørelse. Forklaringen nedenfor er skrevet med hjælp fra kunstig intelligens og kontrolleret for anonymisering.
Nævnets resumé
Resumé
Klager over afvisning på totalskadet bil. Bilen blev totalskadet efter en undvigemanøvre af et dådyr den 8/9 2024. Selskabet afviste at erstatte bilen med henvisning til, fareforøgelse, at klagers bil var chiptunet på skadetidspunktet, og at selskabet ikke var blevet informeret om chiptuning af bilen og ikke ville have tegnet forsikringen, hvis det havde været bekendt med forholdet. Klager afviste, at han havde kendskab til chiptuningen, eller at den skulle være lavet i hans ejertid. Nævnet fandt, at selskabet havde godtgjort, at klager havde foretaget chiptuningen i sin ejertid, at de konstruktive ændringer udgjorde en fareforøgende omstændighed, og at selskabet ikke ville have forsikret bilen, hvis de fareforøgende omstændigheder havde foreligget ved indtegningen. Nævnet kunne derfor ikke kritisere selskabets afgørelse. Nævnet lagde vægt på, at det fremgår af policen og af forsikringsbetingelsernes punkt 3, litra E, at klager skulle give selskabet besked, hvis bilen fik lavet konstruktive ændringer, fx ydelsesoptimering eller ændringer i bremser, styretøj mv. Nævnet lagde vægt på det, som selskabet havde anført vedrørende, at fejlkoderne på luftmassemåleren, som vistes to gange inden for en kortere periode kort før bilen blev totalskadet, også kunne være resultatet af uautoriseret tuning, som havde påvirket systemets kalibrering og indstillinger, hvilket var sandsynligt, da luftmassemåler, der normalt holder hele bilens ejertid, var skiftet i klagers ejertid og derfor var helt ny. Nævnet henså til, at klager i sin ejertid foretogt en omfattende styling af bilen, som omfattede udskiftning af rattet, bagrudespoiler, frontspoilerlæbe og frontgitter, sideskørter, gearstang, carbon tag, spejle og motorhjelm, nye fælge og fjedre/undervogn, hvilket understøttede en formodning for, at klager også har chiptunet bilen. Nævnet lagde vægt på, at det fremgik af rapport af 29/10 2024 fra testcenteret: "Konklusion. Efter gennemgang og analyse af ECU-data kan vi konkludere, at køretøjets motorstyring er blevet ændret med henblik på effektforøgning. … Baseret på data er effekten vurderet til at være øget til cirka 350 hk og 700 Nm samt hastighed begrænser er hævet til 310km/t". Selskab medhold.
Resultat
SELSKAB MEDHOLD
Søgeord
URIGTIGE OPLYSNINGER, AUTOFORSIKRING, KASKOFORSIKRING, BRISTEDE/URIGTIGE FORUDSÆTNINGER
Kilde
Spørgsmål og svar om emnet
- Hvad sker der, hvis jeg har oplyst forkert, hvem der er fast bruger af bilen?
- Kan bilforsikringen afvise tyveri af bilen, hvis jeg har skiftet forklaring?
- Kasko og selvrisiko ved skade på egen bil: hvad dækker forsikringen, og hvad kan gå galt?
- Kan jeg klage over forsikringens afgørelse om totalskade på min bil?
Flere sager om samme emne
- BilforsikringMedhold til selskabet
Skyldspørgsmål efter påkørsel bagfra ved højresving med vigepligt
Klager var blevet påkørt bagfra, efter at hun havde foretaget et højresving, hvor hun havde ubetinget vigepligt.
- BilforsikringMedhold til selskabet
Klage over for lav erstatning for stjålet bil og reservedele
Klager fik stjålet sin bil og dens reservedele i en periode i august 2025 og mente, at selskabets erstatningstilbud på 66.666 kroner var for lavt.
- BilforsikringMedhold til selskabet
Afslag på dækning efter biltyveri med nøgle i uaflåst garage
Sagen handlede om en bilejer, der fik afslag på erstatning efter tyveri af sin bil.
- BilforsikringMedhold til selskabet
Afslag på dækning af styretøj, trækaksel og frontradar efter uheld
Sagen drejede sig om en bilist, der havde været involveret i et uheld, hvor hun ramte en kantsten.
- BilforsikringMedhold til selskabet
Afslag på erstatning for totalskadet bil efter tyveri og hærværk
Sagen handlede om en bilejer, hvis bil blev meldt stjålet og efterfølgende fundet udsat for hærværk og forsøg på ildspåsættelse ved to lejligheder.