Dækning af stjålet bil ved fremvisning, men ikke værktøj
- Selskab
- GF Forsikring
- Stikord
- biltyveri · grov uagtsomhed · bilnøgler · kaskoforsikring · ændret forklaring
Hvad sagen handlede om
Sagen handlede om en bil, der blev stjålet under en fremvisning til en potentiel køber. Klageren havde oprindeligt oplyst, at nøglen enten sad i tændingen eller lå i bilen, men ændrede senere sin forklaring til, at nøglen lå på en filebænk i værkstedet. Selskabet afviste dækning af biltyveriet med henvisning til grov uagtsomhed, da klageren efter selskabets opfattelse havde efterladt nøglen i bilen. Selskabet afviste også dækning af værktøj, da klageren ikke havde en indboforsikring hos selskabet. Ankenævnet fandt, at selskabet ikke havde bevist, at klagerens adfærd udgjorde en så indlysende risiko for tyveri, at det kunne betegnes som groft uagtsomt, og selskabet skulle derfor dække tyveriet af bilen. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at klageren kun kortvarigt havde forladt bilen for at hente en registreringsattest. Derimod fik klageren ikke medhold i kravet om dækning af værktøjet, da han selv erkendte, at det var hans indboforsikring, der skulle dække dette, og ikke bilforsikringen. Sagen viser, at grov uagtsomhed kræver et klart bevis for en indlysende risiko, og at det er vigtigt at være konsekvent i sin forklaring til forsikringsselskabet.
Resuméet stammer fra Ankenævnet for Forsikrings offentliggjorte afgørelse. Forklaringen nedenfor er skrevet med hjælp fra kunstig intelligens og kontrolleret for anonymisering.
Nævnets resumé
Resumé
Klager over afslag på dækning af tyveri af bil og værktøj. Klager anmeldte den 3/5 2025, at hans bil blev stjålet den 2/5 2025 i forbindelse med klagers fremvisning af bilen. Ifølge klager lå der værktøj i bilen. Selskabet afviste dækning af biltyveriet med henvisning til, at klager fremkaldte skaden ved grov uagtsomhed ved at efterlade bilnøglen i bilen. Selskabet afviste dækning af værktøjet med henvisning til, at klager ikke havde tegnet indboforsikring hos selskabet. Klager anførte, at bilnøglen lå på filebænk på værksted, som gerningsmanden tog hvorefter han kørte væk i bilen. Klager anførte, at han i forbindelse med hans første telefoniske forklaring til selskabet var i tvivl om, hvorvidt bilnøglen sad i tændingen, men at han efterfølgende kom i tanke om, at han lagde den på filebænken. Klager anførte, at hans adfærd var udtryk for simpel uagtsomhed, da han tog bilnøglen med i værkstedet efter, at gerningsmanden havde hørt motoren køre. Klager anførte, at "indboforsikringen ikke er min men jeg er da helt sikker på, at GF skal dække det stjålne indhold i bilen når sagen er afsluttet". Selskabet anførte, at selskabet i deres vurdering lagde vægt på klagers første forklaring om, at nøglen enten sad i tændingen eller lå i bilen, mens klager gik ind for at finde relevante papirer. Selskabet anførte, at risikoen for biltyveriet var nærliggende, idet klager efterlod nøglen i bilen, mens motoren var startet. Selskabet anførte, at det fremgik af avisartikel, at gerningsmanden fik fat i nøglerne, der sad i bilen. Selskabet anførte, at klagers oplysning om, at klager lagde nøglerne på filebænk i værkstedet først kom efter selskabet havde meddelt klager, at skaden ikke var dækket med henvisning til, at klager havde handlet groft uagtsomt ved at efterlade bilnøglen i bilen. Nævnet fandt, at selskabet ikke havde godtgjort, at klagers adfærd indebar en så indlysende fare for biltyveriet, at adfærden måtte betegnes som groft uagtsom. Selskabet skulle derfor dække tyveriet af bilen. Nævnet fandt, at klager ikke havde godtgjort, at han havde tegnet indboforsikring i selskabet med den følge at værktøj og andre indbogenstande i bilen var dækket. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at det fremgik af sagens oplysninger, at bilen blev stjålet, mens klager var inde for at hente registreringsattest, hvorfor nævnet lagde til grund, at klager befandt sig tæt på bilen og kun ganske kortvarigt forlod den. Nævnet lagde også vægt på, at der ikke var andre oplysninger i sagen, som gav nævnet grundlag for at statuere, at det burde stå klart for klager, at den potientielle køber havde reelle hensigter. Nævnet bemærkede, at det fremgik af klagers brev af 10/10 2025 til nævnet, at der var tale om hans indboforsikring, hvorfor nævnet allerede af den grund ikke kan pålægge selskabet at yde dækning for det stjålne værktøj og andre genstande i bilen. Klager delvis medhold.
Resultat
DELVIS MEDHOLD
Søgeord
AUTOFORSIKRING, TYVERI, KASKOFORSIKRING, GROV UAGTSOMHED, NØGLER, ÆNDRET FORKLARING
Kilde
Spørgsmål og svar om emnet
- Hvad sker der, hvis jeg har oplyst forkert, hvem der er fast bruger af bilen?
- Kan bilforsikringen afvise tyveri af bilen, hvis jeg har skiftet forklaring?
- Kasko og selvrisiko ved skade på egen bil: hvad dækker forsikringen, og hvad kan gå galt?
- Kan jeg klage over forsikringens afgørelse om totalskade på min bil?
Flere sager om samme emne
- BilforsikringMedhold til selskabet
Skyldspørgsmål efter påkørsel bagfra ved højresving med vigepligt
Klager var blevet påkørt bagfra, efter at hun havde foretaget et højresving, hvor hun havde ubetinget vigepligt.
- BilforsikringMedhold til selskabet
Klage over for lav erstatning for stjålet bil og reservedele
Klager fik stjålet sin bil og dens reservedele i en periode i august 2025 og mente, at selskabets erstatningstilbud på 66.666 kroner var for lavt.
- BilforsikringMedhold til selskabet
Afslag på dækning efter biltyveri med nøgle i uaflåst garage
Sagen handlede om en bilejer, der fik afslag på erstatning efter tyveri af sin bil.
- BilforsikringMedhold til selskabet
Afslag på dækning af styretøj, trækaksel og frontradar efter uheld
Sagen drejede sig om en bilist, der havde været involveret i et uheld, hvor hun ramte en kantsten.
- BilforsikringMedhold til selskabet
Afslag på erstatning for totalskadet bil efter tyveri og hærværk
Sagen handlede om en bilejer, hvis bil blev meldt stjålet og efterfølgende fundet udsat for hærværk og forsøg på ildspåsættelse ved to lejligheder.