Uenighed om skønsmæssig erstatning for vandskade i kælder

Sagen handlede om en klage over størrelsen af erstatning for en vandskade i en kælder. Klager havde anmeldt et rørbrud, og selskabet anerkendte dækning, men opgjorde erstatningen skønsmæssigt til dækning af gulv, tæppe, skab og bortkørsel af affald samt håndværkerudgifter til udbedring af selve rørbruddet og efterfølgende maler-, tømrer- og murerarbejde. Klager mente, at erstatningen var for lav til at udbedre skaden fuldt ud, men kunne ikke bevise dette over for nævnet. Nævnet fandt derfor ikke grundlag for at pålægge selskabet at betale mere, og der var heller ikke grundlag for renter eller tilbagebetaling af klagegebyret. Sagen viser, at det er klager, der har bevisbyrden for, at en skønsmæssig erstatning er utilstrækkelig. Hvis man som forsikringstager er utilfreds med en skønsmæssig opgørelse, er det vigtigt at kunne dokumentere de faktiske udgifter til reparation, for eksempel med konkrete tilbud eller fakturaer, der viser, at det tilbudte beløb ikke er nok til at genoprette skaden. Uden en sådan dokumentation vil selskabets skøn typisk blive lagt til grund af nævnet, selv hvis klager oplever, at beløbet er for lavt i forhold til de faktiske omkostninger ved reparationen af boligen.