Afslag på erstatning efter uheld med uoverensstemmende skadesforløb
- Selskab
- GF Forsikring
- Beløb i tvisten
- 315.000 DKK
- Stikord
- totalskade · kaskoforsikring · bevis · forsikringsbegivenhed · dancrash
Hvad sagen handlede om
En bilist anmeldte et færdselsuheld, hvor hans bil angiveligt blev påkørt af en modpart, der svingede til venstre fra en sidevej. Bilen blev erklæret totalskadet, men en teknisk DanCrash-rapport viste, at klagers bil sandsynligvis holdt stille i kollisionsøjeblikket og at der med stor sandsynlighed ikke havde siddet nogen i førersædet under uheldet. Selskabet afviste derfor dækning, da det oplyste hændelsesforløb ikke stemte med skaderne på bilen. Klageren mente, at der var indgået en bindende erstatningsaftale på 315.000 kroner, men nævnet fandt, at beløbet var opgjort med et klart forbehold for selskabets erstatningspligt og derfor ikke udgjorde et dækningstilsagn. Nævnet fandt heller ikke grund til at kritisere selskabets opgørelse af reparationsudgift og bilens værdi, eller at bilen blev afmeldt og blokeret som totalskadet, da reparationsudgiften oversteg 65 procent af bilens værdi. Spørgsmål om samtykke til dataindhentning blev henvist til Datatilsynet. Sagen viser, at tekniske skadesanalyser kan tilsidesætte en forsikringstagers egen forklaring, og at foreløbige erstatningsopgørelser med forbehold ikke er bindende tilsagn om dækning.
Resuméet stammer fra Ankenævnet for Forsikrings offentliggjorte afgørelse. Forklaringen nedenfor er skrevet med hjælp fra kunstig intelligens og kontrolleret for anonymisering.
Nævnets resumé
Resumé
Klager over selskabets afslag på dækning efter anmeldt færdselsuheld og totalskadeblokering ved motorregisteret. Klager anmeldte den 23/3 2025, at hans bil fra 2009 samme dag blev påkørt i højre side af en modpart, der svingede til venstre fra en sidevej. Klagers bil blev erklæret totalskadet. Modpartens forsikringsselskab fik udarbejdet DanCrash rapport, hvoraf det fremgik, at klagers bil holdt stille i kollisionsøjeblikket. Selskabet afviste dækning med henvisning til, at klager ikke havde godtgjort, at der var sket en dækningsberettigende forsikringsbegivenhed. Klager anførte, at han havde indgået og underskrevet en aftale om erstatning på 315.000 kr. med selskabet, at han ikke havde givet samtykke til, at selskabet kunne indhente data på hans bil, og at han var i chok, da han forklarede sin version af historien, herunder at bilen var i kørsel under kollisionen. Selskabet anførte, at skaderne på klagers bil ikke stemte overens med det oplyste hændelsesforløb, at den oplyste hastighed på skadestidspunktet ikke var forenelig med den hastighed, som DanCrash havde beregnet, at der ifølge DanCrash med stor sandsynlighed ikke havde siddet en person i førersædet under uheldet, at erstatningsbeløbet på 315.000 kr. var aftalt med klager med forbehold for selskabets erstatningspligt og at klager havde underskrevet samtykkeerklæringen. Nævnet fandt, at der ikke var grundlag for at pålægge selskabet at anerkende, at der forelå en dækningsberettigende forsikringsbegivenhed. Nævnet fandt, at erstatningsopgørelse af 1/4 2025 på 315.000 ikke kunne anses for et dækningstilsagn. Det fremgik, at "erstatningsbeløbet er fastsat med forbehold for selskabets erstatningspligt". Nævnet fandt ikke grundlag for at kritisere, at selskabet havde opgjort udgiften til reparation af bilen til 206.164,79 kr. og bilens værdi til 315.000 kr., og at selskabet på denne baggrund havde opgjort reparationsudgiften til mere end 65 procent. Efter en gennemgang af sagen fandt nævnet ikke grundlag for at kritisere, at selskabet havde afmeldt og blokeret bilen i motorregisteret. Nævnet lagde vægt på, at reparationsudgiften var opgjort til mere end 65 procent af køretøjets værdi. Nævnet lagde også vægt på selskabets oplysninger om, at klager over for selskabet havde anført, at han ønskede kontanterstatning, at selskabet på denne baggrund udarbejdede en totalskaderapport og på denne baggrund afmeldte og blokerede bilen. Nævnet bemærkede, at Datatilsynet var rette myndighed i forhold til at afgøre, om selskabet måtte have overtrådt offentligretlige regler på databeskyttelsesområdet. Selskab medhold.
Resultat
SELSKAB MEDHOLD
Søgeord
AUTOFORSIKRING, TOTALSKADE, REPARATION, KASKOFORSIKRING, FÆRDSELSSKADE, KONTANTERSTATNING, REGISTRERINGSAFGIFT, BEVIS, FORSIKRINGSBEGIVENHED
Kilde
Spørgsmål og svar om emnet
- Hvad sker der, hvis jeg har oplyst forkert, hvem der er fast bruger af bilen?
- Kan bilforsikringen afvise tyveri af bilen, hvis jeg har skiftet forklaring?
- Kasko og selvrisiko ved skade på egen bil: hvad dækker forsikringen, og hvad kan gå galt?
- Kan jeg klage over forsikringens afgørelse om totalskade på min bil?
Flere sager om samme emne
- BilforsikringMedhold til selskabet
Skyldspørgsmål efter påkørsel bagfra ved højresving med vigepligt
Klager var blevet påkørt bagfra, efter at hun havde foretaget et højresving, hvor hun havde ubetinget vigepligt.
- BilforsikringMedhold til selskabet
Klage over for lav erstatning for stjålet bil og reservedele
Klager fik stjålet sin bil og dens reservedele i en periode i august 2025 og mente, at selskabets erstatningstilbud på 66.666 kroner var for lavt.
- BilforsikringMedhold til selskabet
Afslag på dækning efter biltyveri med nøgle i uaflåst garage
Sagen handlede om en bilejer, der fik afslag på erstatning efter tyveri af sin bil.
- BilforsikringMedhold til selskabet
Afslag på dækning af styretøj, trækaksel og frontradar efter uheld
Sagen drejede sig om en bilist, der havde været involveret i et uheld, hvor hun ramte en kantsten.
- BilforsikringMedhold til selskabet
Afslag på erstatning for totalskadet bil efter tyveri og hærværk
Sagen handlede om en bilejer, hvis bil blev meldt stjålet og efterfølgende fundet udsat for hærværk og forsøg på ildspåsættelse ved to lejligheder.