Spring til indhold
forsikring.aiDK
Menu
Få tilbud
Viden
Værktøjer
Indsigt
Norge

Uenighed om skimmelsvamp i landbrugsejendom afvist af ejerskifteforsikring

Afgørelsesdato: Sagsnummer: 102837Afvist / ikke realitetsbehandlet
Selskab
Gjensidige Forsikring
Emne
Ejerskifteforsikring alle sager af denne type
Stikord
skimmelsvamp · fugt · bevisusikkerhed · afvisning · tilstandsrapport

Hvad sagen handlede om

Sagen handlede om en klager, der havde overtaget en ældre landbrugsejendom og senere anmeldte skimmelsvamp i bygningen. Selskabet afviste dækning, fordi klager efter selskabets opfattelse ikke havde bevist, at skimmelforekomsten udgjorde en skade i ejerskifteforsikringens forstand. Klager mente, at skimmelen skyldtes manglende fugtspærre og overisolering fra tidligere byggearbejder, mens selskabet pegede på, at konstruktionen svarede til, hvad der var almindeligt for ejendomme af samme alder. Klager havde desuden sat gulvarbejde i gang og afviste selskabets ønske om at besigtige ejendommen på ny, hvilket gjorde det vanskeligere at få klarlagt de faktiske forhold. Nævnet fandt, at der herskede en sådan usikkerhed om sagens oplysninger, at den ikke var egnet til at blive afgjort på skriftligt grundlag. Nævnet henviste derfor sagen til domstolene, hvor der er mulighed for parts- og vidneforklaringer samt syn og skøn. Sagen viser, at ankenævnet afviser sager, hvor de tekniske og bevismæssige forhold er for komplekse eller uafklarede til en skriftlig behandling. For forbrugere er lærdommen, at det er vigtigt at bevare bevismuligheder, herunder at give selskabet adgang til besigtigelse, inden man selv iværksætter udbedringsarbejde, da dette kan svække ens sag.

Resuméet stammer fra Ankenævnet for Forsikrings offentliggjorte afgørelse. Forklaringen nedenfor er skrevet med hjælp fra kunstig intelligens og kontrolleret for anonymisering.

Nævnets resumé

Resumé

Klager over selskabets afslag på dækning. Klager overtog ejendommen, en landbrugsejendom opført i 1850, den 19/5 2021. Klager anmeldte den 4/3 2024, at der var skimmelforekomst i bygningen. Selskabet afviste dækning med henvisning til, at klager ikke havde bevist, at skimmelforekomsten udgjorde en skade i ejerskifteforsikringens forstand. Klager anførte, at der var skimmelsvamp i et omfang og intensitet, at det nedsatte ejendommens værdi og brugbarhed nævneværdigt sammenlignet med tilsvarende bygninger i samme alder. Klager anførte, at skimmelsvampen skyldtes manglende kapillarbrydende og/eller fugtafspærrende lag under terrændæk samt overisolering. Klager anførte, at der blev udført selvbyg i 2006-2010, hvor det er sandsynligt, at der blev lavet gulve. Klager anførte, at gulve blev lavet i 2025, hvilket medførte et bedre indeklima. Klager anførte, at hun ikke ønskede, at selskabet genbesigtigede ejendommen. Selskabet anførte, at det fremgik af tilstandsrapporten, at krybekælder havde fået rød anmærkning med oplysning om, at kælderen havde utilstrækkelig og tillukkede ventilationsriste, hvilket kunne medføre risiko for fugt- og følgeskader på omkringliggende konstruktioner. Selskabet anførte, at konstruktionen med manglende kapillarbrydende og/eller fugtspærrende lag harmonerede med, hvordan man opførte terrændæk før 1960. Selskabet anførte, at konstruktionsopbygningen ikke adskilte sig nævneværdigt fra tilsvarende bygninger af samme alder. Selskabet anførte, at klager ikke havde godtgjort, at evt. tidligere udført gulvarbejder var årsag til skimmelforekomsten. Selskabet anførte, at klager ved sin igangsatte udbedring i 2025 og klagers afslag på selskabets tilbud om genbesigtigelse havde svækket selskabets bevisførelse. Nævnet bemærkede, at ved anmeldelse af skimmelsvamp på ejerskifteforsikringen, så var det efter praksis i ankenævnet en betingelse for dækning, at skimmelsvampen enten udgjorde en følgeskade af en dækningsberettigende skadeårsag på bygningen, som medførte forekommelse af skimmeldannelse i et omfang, der var udsædvanligt for tilsvarende bygningskonstruktioner af samme alder uden den dækningsberettigende skadeårsag eller, at der var tale om et massivt skimmelangreb, som i sig selv på overtagelsestidspunktet havde en intenstiet og et omfang, der nedsatte værdien eller brugbarheden af særligt beboelsesrummene i bygningen nævneværdigt i forhold til tilsvarende bygninger af samme alder. Nævnet fandt, at der bestod en sådan usikkerhed om bedømmelsen af oplysningerne i sagen, at sagen ikke skønnedes egnet til afgørelse i nævnet på skriftligt grundlag. Stillingtagen til tvisten måtte som følge heraf i givet fald ske ved domstolene, hvor der var mulighed for parts- og vidneforklaringer og syn og skøn efter retsplejelovens regler. Det fulgte af vedtægternes § 4, stk. 3, nr. 3, at nævnet måtte afvise at afgøre sagen. Sag afvist.

Resultat

PARAGRAF 4

Søgeord

EJERSKIFTEFORSIKRING, EJERSKIFTE, GULVE, BEVIS, SKIMMELSVAMP, VENTILATION

Kilde

Spørgsmål og svar om emnet

Flere sager om samme emne