Retshjælpsdækning til boligretssag om lejemåls tidsbegrænsning

Sagen handlede om retshjælpsdækning i forbindelse med en boligretssag mellem klager og udlejer. Klager fik først dækning til en sag om, hvorvidt lejemålet var tidsbegrænset, med et dækningsmaksimum på 175.000 kroner. Senere anmodede klager huslejenævnet om at vurdere, om huslejen var for høj, hvilket førte til, at udlejer nedsatte lejen og skulle tilbagebetale penge til klager. Udlejer stævnede herefter klager, og selskabet betragtede denne nye sag som en fortsættelse af den første sag og ville derfor kun dække de resterende 57.750 kroner af det oprindelige maksimum. Ankenævnet fandt, at de to sager faktisk og retligt var uafhængige af hinanden, og at der derfor ikke var tale om samme forsikringsbegivenhed. Da selskabet havde givet konkrete tilsagn om dækning til både boligretssagen og den efterfølgende ankesag, kunne det ikke senere afvise dækning med henvisning til, at søgsmålsgrunden var opstået før forsikringstiden. Klager fik derfor medhold, og selskabet skulle dække begge sager fuldt ud. Sagen viser, at det er vigtigt at vurdere, om flere retssager reelt udgør en og samme forsikringsbegivenhed, og at afgivne tilsagn om dækning kan være bindende for selskabet.