Tvist om dækning ved tyveri af motorcykel og urigtige risikooplysninger

Sagen handlede om en klager, hvis motorcykel blev anmeldt stjålet i oktober 2024. Selskabet afviste at dække tyveriet med henvisning til, at klager ikke havde tegnet kaskodækning, og subsidiært, at klager ikke havde bevist, at motorcyklen var bortkommet ved en dækningsberettigende forsikringsbegivenhed. Selskabet henviste også til, at klager havde afgivet urigtige risikooplysninger ved tegningen af forsikringen på grund af en tidligere ulykke på en veninde motorcykel. Ankenævnet fandt, at selskabet ikke havde godtgjort, at det ikke ville have tegnet kaskodækningen, hvis det havde kendt til denne tidligere ulykke, og selskabet kunne derfor ikke opsige kaskoforsikringen med denne begrundelse. Med hensyn til selve tyveriet fandt nævnet, at der var en sådan usikkerhed om de faktiske omstændigheder, at sagen krævede bevisførelse, som ikke kunne foretages for nævnet, herunder parts- og vidneforklaringer samt eventuelle politirapporter. Nævnet måtte derfor afvise at tage stilling til dette spørgsmål og henviste sagen til domstolene. Klager fik delvist medhold. Sagen viser, at ankenævnet har begrænsninger i sin bevisførelse, og at komplekse tvister om faktiske hændelsesforløb ofte må afgøres ved domstolene.