Spring til indhold
forsikring.aiDK
Menu
Få tilbud
Viden
Værktøjer
Indsigt
Norge

Afslag på vandskade i sommerhus afvist som forældet

Afgørelsesdato: Sagsnummer: 102534Medhold til selskabet
Selskab
Tryg Forsikring
Emne
Husforsikring alle sager af denne type
Lovhenvisninger
forsikringsaftaleloven § 29
Stikord
vandskade · frostskade · forældelse · vvs · sikkerhedsforskrift

Hvad sagen handlede om

Sagen handlede om en vandskade i et sommerhus, som selskabet mistænkte skyldtes frostsprængning på grund af utilstrækkelig opvarmning. Efter flere års korrespondance og undersøgelser, herunder en rapport fra Teknologisk Institut, opstod der uenighed om, hvornår sagen var forældet. Klageren mente, at den løbende dialog og de tekniske undersøgelser burde have afbrudt forældelsesfristen, mens selskabet fastholdt, at kravet var forældet efter den etårige frist i forsikringsaftaleloven, der løber fra en afvisning. Ankenævnet fandt, at fristen senest måtte regnes fra den 2. juni 2021, hvor selskabets taksator afviste yderligere behandling af sagen, og at klagerens indbringelse af sagen for nævnet i 2024 dermed skete for sent. Nævnet kunne derfor ikke kritisere selskabets afgørelse om forældelse. Sagen viser, hvor vigtigt det er at reagere hurtigt og holde styr på tidsfrister i forsikringssager, særligt når der er tale om afvisninger eller genoptagelse af sagsbehandling. Selv om der har været dialog mellem parterne, kan forældelsesfristen løbe videre, og det er den forsikredes ansvar at sikre, at eventuelle krav rejses inden fristens udløb.

Resuméet stammer fra Ankenævnet for Forsikrings offentliggjorte afgørelse. Forklaringen nedenfor er skrevet med hjælp fra kunstig intelligens og kontrolleret for anonymisering.

Nævnets resumé

Resumé

Klager over selskabets afslag på grund af forældelse. Klager anmeldte den 12/3 2018, at der samme dag var sket vandskade i hans sommerhus. Den 13/3 2018 besigtigede selskabet sommerhuset og tog forbehold for dækning, idet der var mistanke om frostsprængning i utilstrækkeligt opvarmede lokaler. Den 13/3 2018 og den 21/3 2018 bad selskabet klager om dokumentation for varmeforbruget. Den 28/3 2018 afviste selskabet dækning, idet klager ikke var vendt tilbage med dokumentationen. Den 1/5 2020 bad klages rådgiver om, at det blev teknisk afklaret, at der var tale om en frostsprængning. Den 14/5 2020 bekræftede taksatoren, at Teknologisk Institut skulle afklare, om der var tale om frostsprængning. Den 20/5 2020 fremsendte taksatoren rapport fra Teknologisk Institut og oplyste klagers repræsentant, at der var tale om frostsprængning og at "ønskes der en mere dybdegående undersøgelse, skal Teknologisk Institut have tilsendt rørstykkerne samt samlemufferne. Lad os tales ved herom, når du har set rapporten". Den 15/8 2020 gjorde klagers rådgiver indsigelse mod rapporten og bad om en revurdering af sagen. Den 7/9 2020 foreslog taksatoren, at rørdelene blev sendt til nærmere undersøgelse hos Teknologisk Institut og at "hvis du kan samtykke til dette, bedes du oplyse, hvordan jeg kan komme ind i huset for afhentning af delene samt foretage nærmere undersøgelse". Den 25/5 2021 svarede klagers rådgiver, at "[klageren] foreslår, at I mødes i huset på et tidspunkt der passer dig. Har du et forslag til et tidspunkt?". Den 2/6 2021 svarede taksatoren, at "jeg ser ikke længere nogen grund til at mødes i det skaderamte sommerhus, da sagen i mellemtiden er blevet forældet". Den 4/11 2024 indbragte klager sagen for nævnet. Selskabet anførte, at sagen var forældet. Klager anførte, at det kunne tolkes som en anerkendelse af kravet fra selskabets side, hvis der havde været dialog mellem klager og selskabet om kravet, at en sådan anerkendelse kunne afbryde forældelsesfristen og starte en ny frist, at det ville være urimeligt at påstå, at forældelsesfristen var udløbet, hvis selskabet aktivt behandlede - og kommunikerede om sagen og klager stadig ventede på svar, at hvis selskabet alligevel forsøgte at påberåbe sig forældelse under en verserende behandling, kunne det blive vurderet som retsstridigt eller i strid med god forsikringsskik, at selskabet allerede i 2021 påberåbte sig forældelsesfrist til trods for løbende dialog, og at selskabet "bevidst lod tiden gå uden nogle proces-steps for at kunne komme ud over de 3 år så man kunne argumentere Forældelse". Selskabet anførte, at Teknologisk Instituts undersøgelse af røret var fornyet realitetsbehandling, hvorfor det tidligst forældede et år efter selskabet den 20/5 2020 sendte rapporten til klager, jf. forældelseslovens xxxPARAGRAPHxxx 29, stk. 5, at selskabet den 7/9 2020 anmodede om rådgiverens accept af, at rørdele skulle indsendes til Teknologisk Institut, og at rådgiveren først vendte tilbage den 25/5 2021, hvor kravet i mellemtiden var forældet, at rådgiveren vendte tilbage til selskabet 1 år og 5 dage efter, at selskabet den 20/5 2020 på baggrund af rapporten fra Teknologisk Institut havde fastholdt afvisningen, og mere end 3 år og 2 måneder efter, at skaden var anmeldt til selskabet. Nævnet fandt, at den almindelige 3-årsfrist for klagers eventuelle krav på dækning for vandskade i den forsikrede ejendom ikke kunne regnes fra et senere tidspunkt end anmeldelsestidspunktet den 12/3 2018. Nævnet fandt endvidere, at den 1-årige frist i forsikringsaftalelovens xxxPARAGRAPHxxx 29, stk. 5 (efter afvisning) - henset til den realitetsbehandling, selskabet den 14/5 2020 genoptog ved selskabets anmodning om rapport fra Teknologisk Institut - senest løb fra taksatorens afvisning den 2/6 2021. Nævnet fandt på denne baggrund, at klagers eventuelle krav var forældet på tidspunktet for sagens indbringelse for nævnet den 24/2 2024. Nævnet kunne derfor ikke kritisere selskabets afgørelse. Selskab medhold.

Resultat

SELSKAB MEDHOLD

Søgeord

VANDSKADE, RØRSKADE, FORÆLDELSE, SIKKERHEDSFORSKRIFT, FROSTSKADE, VVS-INSTALLATIONER

Kilde

Spørgsmål og svar om emnet

Flere sager om samme emne